”Frikadelle-Helle i DF-panik”. Sådan lød det på forsiden af - TopicsExpress



          

”Frikadelle-Helle i DF-panik”. Sådan lød det på forsiden af Ekstra Bladet den 13. august. Baggrunden var statsminister Helle Thorning-Schmidts noget overraskende forsøg på at virke handlekraftig på det værdipolitiske område. Baggrunden var debatten om forskellige daginstitutioners beslutning om at droppe svinekød på menukortet samt Hvidovre Hospitals beslutning om at alt oksekød skal være halalslagtet. DF har jo længe kæmpet imod disse religiøst betingede særhensyn. Institutioner skal naturligvis servere almindelig dansk kost. Dyrene skal være slagtet med sikkerhed for dyrevelfærden og uden religiøse forskrifter. Bryder man sig så ikke om den mad, der serveres, må man nøjes med at spise det grønne eller have en madpakke med. Vi tvinger absolut ingen til at spise noget bestemt, men omvendt er det misforstået tolerance at ændre almindelig dansk kostpolitik af hensyn til religiøse mindretal. I den debat har Socialdemokraterne været helt usynlige – indtil Helle Thorning-Schmidts pludselige udsagn. Men lad os da så komme i gang, statsminister! Glem kritikken fra regeringspartneren De Radikale og støttepartiet Enhedslisten og lad os i fællesskab få fastsat en lovgivning, som sikrer disse åbenbart rigtige forhold på vore institutioner. Fokus på dansk madkultur, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og en mærkningsordning for halal-slagtet kød, så forbrugerne kan sikres viden. Er du med? Eller var det også her blot tomme løfter? Vi skal nok stille forslagene og får så i praksis set, om Socialdemokratiet er til noget…
Posted on: Fri, 23 Aug 2013 12:55:25 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015