-Rettigheder i Islam Islam begrænser sig ikke blot til at være en religion, hvor man skal bede fem gange dagligt og faste i Ramadanen, men er derimod en vejledning til alle situationer, som kan forekomme i ens liv og er således vejledende om en komplet levemåde. Allahs rettigheder: Allah er vores Skaber og Han har ingen partnere. Allah har ingen familie eller børn, og ej heller stammer Han fra nogen. Det er nødvendigt for os at rette al vore tilbedelse til Ham alene, og afholde os fra at ytre og handle, som Han har sat forbud for. Det er vigtigt at takke Allah for de utallige velsignede goder Han har skænket os, samt bede til Allah. I Koranen siger Allah: “Hvis I takker mig, så skænker Jeg jer helt sikkert meget mere, og hvis I benægter Mine velsignelser (er utaknemmelig), så husk på at Min straf er meget hård.” Han siger også: “Hvis I prøver at tælle Allahs velsignelser over jer, kan I ikke gøre det.” Vi bør elske og hade for Allahs skyld (al-hubbu lillahi wa bughdu lillahi). Hvis vi forsørger og tjener vores hustruer og børn, som vi er forpligtede til, med det formål at gøre Allah tilfreds, så indgår dette også som tilbedelse af Allah. I Sahih Bukhari berettes det at når en person gør noget udelukkende for at opnå Allahs tilfredshed, kan Allah bedre lide dette, frem for at gøre gerningen som blot en forpligtelse. Når man tænker på Allah i sit hjerte, så tænker Allah også på én på samme måde. Når man ihukommer og nævner Allahs Navn i en forsamling, så nævner Allah også personen i en endnu større forsamling. Hvis man nærmer sig Allah med en håndflades afstand, så nærmer Allah sig sin slave med en arms længde. Hvis man kommer gående hen imod Allah, så kommer Allah endnu hurtigere sin tjener i møde. Vi bør derfor ihukomme vores Skaber så meget som muligt. Allah siger: “Ihukom (omtal) I mig, så ihukommer Jeg jer og tak mig og benægt ikke Mine velsignelser (vær ikke utaknemmelig).” Når folk sidder et sted og nævner Allah, så samles englene sig omkring denne forsamling og hele forsamlingen bliver fyldt med Allahs velsignelser. For eksempel forskellen mellem det hjem, hvor ihukommelse af Allah finder sted og det andet hjem hvor ihukommelse ikke finder sted, er som forskellen imellem den levende og den døde. Når mennesket ihukommer Allah, er Allah meget tæt på dette (med Sine Særlige Velsignelser). Der er ikke ingen gerning, som kan beskytte én fra Allahs straf mere end ihukommelsen af Allah. Ingen almisse kan være bedre end at ihukommelse af Allah. Allahs elskede Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde, at Allah har skabt nogle engle, som vandrer på Jorden og leder efter de mennesker, som ihukommer Allah. Så snart de finder disse eller forsamlinger, hvori Allah ihukommes, så tager disse engle disse i deres fjers ly som strækker fra Jorden til Himlen, dvs. fylder disse med velsignelser fra Jorden til Himlen. De folk, som arrangerer forsamlinger for at ihukomme Allah, vil sandelig være blandt de ærværdige og ophøjede folk på Dommedagen (Hashr). Allahs elskede Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde engang til sine elskede ledsagere, at når de passerede en af Paradisets haver, burde de spise af dets frugt. Adspurgt, hvor disse haver fra Paradiset er, svarede Allahs elskede Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam), at det er forsamlinger arrangeret med det formål at ihukomme Skaberen. Ligesom fysiske genstande kan blive beskidte og skal vaskes konstant for at disse kan forblive skinnende, således har hjertet også brug for renselse. Hver gang en person begår en synd, sætter der sig et sort plet på hjertet. Denne rust fjernes ved ihukommelse af Allah. Profetens rettigheder (sallallahu alayhi wa sallam): Der kan ikke herskes tvivl om hvor mange og hvor store de velsignede goder er, som Allah har skænket os, men den uden tvivl den største af Allahs velsignelser er Hadrat Sayyiduna Muhammad ar-Rasulullah al-Mustafa Ahmad al-Mujtaba Nabi ar-Rahma (sallallahu alayhi wa sallam), som er sendt som en nåde til begge verdner og er kilden til hjertets og sjælens glæde. Vi kan aldrig nogen sinde takke Allah tilstrækkeligt for at Han har sendt sin elskede til os. Allahs elskede Budbringer (sallallahu alayhi wa sallam) har ført mennesket ud af mørket og vist vejen til lyset. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) mødte meget modstand under sit kald til Islam, og for det enkelte er det slet ikke muligt at forestille sig, hvor meget Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) og hans elskede ledsagere var igennem. Han blev lokket eller bestikket med alverdens rigdomme, men han lod aldrig noget komme i vejen for kaldet til Islam. Da man fremlagde al slags verdslige goder til Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) for at få ham til at indstille sin mission, svarede han blot, at hvis de lagde månen på hans ene hånd og solen på den anden, selv da ville han ikke gå med til deres krav. Hvis ikke Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) var blevet sendt, ville mennesket stadig være optaget af afgudsdyrkelse og det moralske fordærvede liv. Vi bør derfor med et sandt og oprigtigt hjerte tro på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) som værende det sendebud efter hvilket, der ikke vil komme flere sendebud på Jorden. Vi bør følge Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) eksempel så meget som vi overhovedet kan, for sandelig har Allah sagt: O (kære sendebud) fortæl (mennesket), at hvis I virkeligt elsker Allah, så følg mig (Profeten) og Allah vil elske jer og tilgive jer jeres synder. Et andet sted siges, at den som adlyder Sendebudet (sallallahu alayhi wa sallam) adlyder i virkeligheden Allah. Det er vigtigt for os at følge Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) fodspor og elske Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) med vore hjerter, og elske ham mere end vi elsker os selv, vores familier eller noget andet. Et tegn på kærlighed er, at vi tager det perfekte eksempel, Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) har vist os, mere og mere til os og gør som Allah har befalet os: Uden tvivl sender Allah og Hans engle velsignelser over Profeten. O’ I som tror, send I også velsignelser og Allahs fred over ham. Vi bør derfor lovprise og sende velsignelser over Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) i overflod. Den, som sender fredshilsen på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam), skænker Allah denne Sin nåde ti gange. Om at sende fredshilsner har Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) også sagt, at mange af Allahs engle går på Jorden med det formål, at finde de folk som sender fredshilsner på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) og bringe disse folks hilsner til Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Dette er en gerning, som ville gavne os i både dette og det næste liv. Når man skal går over broen mellem Helvede og Paradiset, ville de velsignelser, vi har sendt, virke som lys for os og Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) vil gå i forbøn for den, som plejede at sende velsignelser og fredshilsner til Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Den som sender velsignelser én gang, Allah tilskriver denne ti gode gerninger, tilgiver denne ti dårlige gerninger og lader denne stige ti stadier i rang. På Dommedagen vil de personer, som plejede at sende velsignelser i overflod være tættest på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Så er det hermed klart, at vores behov for at påkalde Allahs velsignelser over Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) og sende fredshilsner til ham, er udelukkende til vores egen nytte. Det berettes at den foran hvem, Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) omtales, og han ikke påkalder Allahs velsignelser og fredshilsner over Profeten, er fortabt. En sådan persons tro er i fare og denne er blandt de mest nærige af alle personer. Han vil ikke kunne finde vejen til Paradiset, for Allahs forbandelser er over denne. Hadrat Anas radi Allahu ‘anhu beretter, at Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) har sagt, at den som om fredagen påkalder Allahs velsignelser og fred over mig 80 gange, for denne bliver de sidste 80 års synder tilgivet. Hadrat Anas spurgte hvordan disse velsignelser skulle påkaldes, hvorpå Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) sagde: Sig, Allahumma salli ‘ala Muhammadin ‘abdika wa rasulika an-nabiyyi al-ummiyyi. Sahabas og ahl al-bayts rettigheder: Den, som elsker Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ledsagere (sahaba) radi Allahu ‘anhum, elsker i virkeligheden Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) sagde, at den, som gør disse mennesker dvs. sahaba fortræd, gør mig fortræd. Et andet sted sagde Profeten (sallallahu alayhi wa sallam), at hans ledsagere er som stjerner. Hvem end man følger af disse, så vil man finde den sande vej. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) sagde ligeledes: “Mine ledsageres eksempel er som salt; uden salt bliver maden ikke ordentlig. Respekter mine ledsagere, for de er bedre end jer. Over den, som taler dårligt om mine ledsagere, er Allahs, englenes og alle menneskers forbandelse”. At håne eller nedgøre en person, som er Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ledsagere eller hans familie (ahl al-bayt), er hykleri og mangel på tro. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) har sagt om Sayyiduna Abu Bakr (radiAllahu anhu) at han er muhsin al-Nabawi, om Sayyiduna Umar (radiAllahu anhu) at han er mulham min Allah, om Sayyiduna Uthman (radiAllahu anhu) at han er kamilu al-hayaa wa al-imaan, og om Sayyiduna Ali (karamAllahu wajhahu) at han er asadullah. Om Sayyiduna Ali (al-Murtada) sagde Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) også: “Jeg er en by af viden, og Ali er dens port. Denne udtalelse vidner om Sayyiduna Ali al-Murtadas (karamAllahu wajhahu) ophøjede rang”. Et andet sted sagde Profeten (sallallahu alayhi wa sallam): “Den som holder mig kær, bør også holde Ali kær. Oh Allah, den som elsker Ali, elsk Du denne og den som hader Ali, had Du denne”. Respekt og ærbødighed over for ahl al-bayt er understreget af Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) utallige beretninger. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) sagde: “Jeg efterlader jer to ophøjede ting. Den ene er Koranen og den anden er min ahl al-bayt.” Kærlighed til ahl al-bayt og deres agtelse er nødvendig for enhver muslim. Ahl al-bayt består først og fremmest af Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) rene og ophøjede hustruer, Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) døtre, og Sayyiduna Ali og hans børn, heriblandt særligt Imam Hasan og Imam Husayn (radiAllahu anhuma). Af Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) døtre, er Sayyidatuna Fatima (salaamullahi alayha wa abiha) den mest ophøjede. Hun er en del af Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) og lederen af alle kvinderne i Paradiset. Om Imam Hasan og Imam Husayn (radiAllahu anhuma) har Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) sagt, at de vil være lederne af alle Paradisets unge mænd. Imam Husayn (radiAllahu anhu) er også sayyidu al-shuhadaa, og ofrede for Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) mission, sig selv og hele sin familie. Uanset hvor meget man elsker disse personligheder, ville det i sidste ende være for lidt. Når man omtaler Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) ledsagere og familie bør man omtale dem med respekt i højeste grad og tilføje radi Allahu ‘anhu eller ‘anha (Allah være tilfreds med ham eller hende) efter deres navne. Man bør ikke forsøge at finde fejl i dem eller kritisere disse, som har ofret familie og hjem for at støtte Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) mission og udbrede Islam. Takket være disse ærede mennesker og deres ofringer, er Islam nået frem til os i dag. Vi bør læse om deres liv, ihukomme dem og følge deres eksempel i vores hverdage. ‘Ulamas og awliyas rettigheder: Efter Allahs og Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) rettigheder kommer rettighederne af de lærde og Allahs venner (awliya), for disse folk er Profetens ((sallallahu alayhi wa sallam) arvinger, og bringer Islam videre til folket. Lydighed over for de lærde og awliya, er som lydighed over for Allah og Hans Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam). Efter Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) er det netop disse, der udbreder og beskytter Islam. Hvis ikke de var der, ville vi ikke have kendskab til Allah og Hans Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) i dag. At elske og stifte venskab med dem, er som at elske og stifte venskab med Allah, og at hade og stifte fjendskab med dem, er som at hade og stifte fjendskab med Allah og Hans Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam). At være i deres nærvær, og selv det se på awliyas ansigter, er en tilbedelse af Allah. At sidde i deres forsamlinger er en ophøjet handling. Awliya er de personer, som virkeligt fortjener at blive kaldt Allahs venner, som både åbent og i det private følger Islam til punkt og prikke. I Sahih Bukhari er det nævnt, at Allah siger: Den som stifter fjendskab med min ven (wali), imod denne, erklærer Jeg krig. En person, som grundet verdslige behov følger en wali og ved opnåelse af dette, ophører med følge ham, på en sådan vil Allah ikke engang kigge på eller tale med på Dommedagen og ej heller rense denne for synder, derimod venter en hård straf for denne. Forældres rettigheder: Allah siger: Vi har givet mennesket ordre til at behandle dets forældre godt. Yderste grad af taknemmelighed over for ens forældre er påkrævet, så meget, at man ikke engang må sige “uff” til sine forældre, hvis de er gamle og svage, men vær utrolig mild i sin tale. I forbindelse med godhed over for forældre nævnes nogle Hadith: En person spurgte om hvem der har mest ret til hans godhed, hvorpå Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) svarede: “Din mor”. Personen gentog sit spørgsmål flere gange, og Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) gav det samme svar. Derefter sagde Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam): “Din far og så din nærmeste familie.” Ved en lejlighed sagde Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) tre gange at “Må denne person får jord på næsen”. Folk spurgte: “Ya Rasulullah sallallahu ‘alayka wa sallam, hvis næse? Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) svarede: “Den person, hvis forældre eller en af dem er gamle, og han ikke opnår Paradiset ved at tjene dem.” En person trådte i Allahs Sendebuds (sallallahu alayhi wa sallam) tjeneste og spurgte om lov til at udvandre eller kæmpe, for at opnå Allahs belønning og glæde. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) spurgte ham om hans forældre levede, hvilket han svarede bekræftende på. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde dertil: “Hvis du ønsker at udføre gode handlinger, så gå hjem til dine forældre og tjen dem i overflod.” En person sagde, at han gerne ville drage ud på jihad og ønskede Allahs Sendebuds (sallallahu alayhi wa sallam) lov til dette. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) spurgte om hans moder levede, og sagde derpå: “Forbliv i hendes tjeneste, for Paradiset er under hendes fødder. Faderen er den mellemste af Paradisets porte. Det er op til dig om du tjener din fader og åbner denne port til dig eller om du er respektløs og lukker denne port for dig selv.” Ved en anden lejlighed sagde Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) til en person: “Spørg dine forældre om lov til jihad. Hvis de giver dig lov til dette, så er det fint ellers må du forblive i deres tjeneste, da ulydighed over for forældre er blandt en af de største synder.” At være lydig og tjene sine forældrene er en højtprioriteret gerning, som man ikke bør svigte ved at undlade den. De smerter, som en moder går igennem ved et barns fødsel og dets opvækst kan ikke gengældes. En person trådte i Allahs Sendebuds (sallallahu alayhi wa sallam) tjeneste og spurgte: “O Allahs Sendebud sallallahu ‘alayka wa sallam, jeg har båret min syge moder på mine skuldre og udført hele pilgrimsrejsen med hende således. Har jeg betalt det af, jeg skylder min moder af godhed?” Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) svarede: “Med alt dette har du ikke engang gengældt en nats smerte, som din moder har haft for dig (da du var i hendes mave). Gå hjem og fortsæt med at tjene hende.” Det, børnene kan gøre er, at være gode mod deres forældre, og ikke skade sine forældre eller andre forældre på en hvilket som helst måde. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde, at for ethvert kærligheds- og nådesfuldt blik på sine forældre, skænker Allah en person belønning svarende til en accepteret pilgrimsrejse. En person, hvis fader er bortgået, men dennes bror er stadig levende, bør denne beære sin broder ligesom faderen. Hvis moderen er bortgået, bør han behandle sin moster ligesom moderen. En person begik en synd, hvorefter han henvendte sig til Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) og spurgte om der var mulighed for tilgivelse. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) spurgte: “Er din moder i live?” Han svarede: “Nej”. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) spurgte så: “Hvad med din faster?”. Han svarede: “Ja”. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde derpå: “Vær god imod hende.” En anden stor pligt, som påhviler børn er, at huske deres forældre i deres bønner, og hvis forældrene er bortgåede, så jævnligt besøge deres grave og bede om Allahs tilgivelse for dem. En mand er ved at blive straffet i graven og pludselig ophører hans straf. Han spørger, hvordan det er sket og får at vide, at hans barn i dag har lært at recitere bismillah og Allah kan ikke tillade at straffe en person under jorden, hvis barn på jorden kalder Allah for barmhjertig. En mand kommer i graven med et hav af synder, og bliver rejst en masse stadier, fordi hans barn på jorden løfter sine hænder i bøn for ham. Børns rettigheder: Det er forældrenes pligt, at de til den grad de magter det, sørger for at deres børn får en god opdragelse og tilegner sig nyttig viden. De forældre, som opdrager sine børn med lovligt tjent indkomst, giver dem en god opdragelse og sørger for at de bliver gift et godt sted, er blandt Allahs gode slaver. Af en Hadith fremgår det, at der ikke er nogen bedre gave for en fader end en gudfrygtig og lærd søn, for i sandhed er viden bedre end almisse. Ifølge Hadith er det påbudt enhver troende mand og kvinde at tilegne sig viden. Her er der tale om den obligatoriske viden om de islamiske pligter, påbud og forbud, som er nødvendig for hvert enkelt individ at kende. At give døtre en god opdragelse og gifte dem bort et godt sted er meget belønningsværdigt. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde, at den person som passer og opdrager sine to døtre indtil de når puberteten, denne person vil træde sådan ind i Paradiset sammen med Profeten, som to fingre siddende sammen. Den person, som har tre døtre og opdrager dem, giver dem uddannelse, lærer dem godhed, er god ved dem og derefter giver dem bort til gode mænd, bliver sikret Paradiset. Hvis der hos en person bliver født en pige, og denne ikke føler forargelse over det og ej heller anser datteren, som værende mindre værd end én dreng, ville denne person indtræde Paradiset. De personer, som bliver vrede over at få piger, burde tænke over disse udtalelser fra Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam). Ægtefællers rettigheder: Manden og konen er som to hjul på livets bil, og de kan således kun i samarbejde få livet til at fungere. Både Koranen og ahadith omtaler mange steder forholdet imellem en mand og en kvinde. Nogle få Hadith bringes for neden: Hvis jeg skulle beordre et menneske, at det skulle knæfalde til noget andet menneske, ville jeg beordre kvinden at knæfalde for sin mand. Hvis en kvinde forlader verden i den tilstand, at hendes mand er tilfreds med hende, vil hun træde ind i Paradiset. En mand bør altid være god ved sin hustru, som har givet sig selv i hans ejendom. Det er ikke tilladt for manden at slå sin hustru, bare fordi hun gør noget han ikke bryder sig om. Han bør i stedet prøve muligheder, så som at distancere sig fra hende i sengen, at ophøre med at tale til hende. Og hvis hun angrer, bør han tilgive hende og ikke køre på hende omkring det skete. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde: “Husk, at I har rettigheder over for jeres hustruer og de har rettigheder over for jer. Jeres rettigheder over for dem er, at de ikke lader de folk komme i jeres hjem, som I ikke ønsker og deres rettigheder over jer er, at I giver dem god mad og godt tøj. Når I spiser, at I også bespiser jeres hustruer og når I køber tøj til jer selv, at I så også køber tøj til jeres hustruer. I skal huske at tale pænt til dem og ikke efterlade dem alene noget sted, undtaget hvis de er alene i hjemmet.” En troende mand bør ikke være vred på sin hustru, for hvis han ser noget i sin hustru han ikke kan lide, idet der vil være andre egenskaber hun besidder, som han vil kunne lide, og dette bør han i stedet være fokuseret på. På Dommedagen vil det være en stor uretfærdighed imod Allah, at hvis mand og hustru har været sammen intimt og en af dem bagefter røber hinandens hemmeligheder til andre. Det er en meget stor synd, at tale om sit privatliv med andre personer end sin partner. Den kvinde, som forretter bønnen fem gange dagligt, holder fasten i ramadan-måneden, holder sig ren og gør sin mand tilfreds, kan træde ind i Paradiset af den af dets døre, som hun selv ønsker. Hvis en mand er vred på sin hustru, og hans vrede er lovlig islamisk set, vil hendes bøn ikke blive accepteret indtil hun gør sin mand tilfreds. Ligesom kvinderne bør anerkende og elske deres mænd, bør mændene også arbejde og gøre en indsats for deres hustruer, og elske og anerkende deres hustruer. I Koranen siger Allah et sted, at mændene har rettigheder over for kvinderne, på samme måde som kvinderne har rettigheder over manden. Allahs Sendebud (sallallahu alayhi wa sallam) sagde, at den mest troende mand er den, som har en god manér og behandler sin hustru bedst. Dette gælder også omvendt for kvinder. En kvinde bør sørge for ikke at være beskidt, men være ren og klæde sig godt på foran manden.
Posted on: Thu, 26 Sep 2013 22:00:30 +0000
Recently Viewed Topics
© 2015