”STEMMER PÅ KANTEN” og Lisbeth Zornig Andersen gav det sidste - TopicsExpress



          

”STEMMER PÅ KANTEN” og Lisbeth Zornig Andersen gav det sidste skub til KANIDAT PÅ KANTEN JAN ANDERSEN Byrådskandidat for socialdemokraterne i Frederica For en god måneds tid siden fik jeg fra helt uventet kant en kraftig opfordring. Jeg har siden været i tænkeboks og drøftet spørgsmålet med få nære og fortrolige i og uden for Fredericia. Efter moden overvejelse har jeg nu besluttet at søge opstilling til det kommende byrådsvalg i Fredericia den 19. november 2013 på Liste A - Socialdemokraterne. Partiforeningens bestyrelse er nu i gang med at få det formelle på plads. Jeg ser beslutningen som en naturlig konsekvens af mine mere end 40 års stærke samfundsmæssige og politiske engagement, hvor de, der har det sværest i vores samfund altid har været den røde tråd. Politik er for alle, også for os, der har eller har haft et lidt mere bøvlet liv end andre. Ser det også som en naturlig konsekvens af mit engagement på det seneste i "Stemmer på kanten". Jeg kan da ikke blive ved bare at stå i kulissen og opfordre til handling og aktivitet. NU får du også en kandidat, der om nogen kan sætte sig ind i DIN situation - jeg er der jo selv. Jeg stiller naturligvis op med det brændende ønske at blive valgt og i det kommende byråd sammen med de 20 øvrige byrådsmedlemmer yde en stor arbejdsindsats, hvor du med mig som byrådsmedlem vil være sikret, at de, der har det sværest og deres behov altid vil en del af debatten, der fører frem til diverse løsninger. Socialdemokraterne i Fredericia’s valgprogram SAMMEN OM FREDERICIA – DANMARKS DEJLIGSTE KOMMUNE er naturligvis også det program, jeg i sin helhed naturligvis går til valg på. Naturligvis ligger mit hjerte og engagement på det sociale-, arbejdsmarkeds- & integrations, sundheds-, børn & unge og kulturelle område. Blandt mine mærkesager vil være - Alle borger har krav på at blive mødt med ligeværdighed og respekt; borgerne oplever det desværre ikke sådan – heller ikke i Fredericia kommune - Èn koordinerende sagsbehandler - Natvarmestue - ”Gå efter bolden, ikke efter manden” har været mit mantra både i min frivillige foreningsarbejde, politiske arbejde og min almindelige omgang med mennesker gennem de sidste mere end 40 år. Jeg håber at dette igen bliver gældende i Fredericia Byråd. Politik er for mig ikke et spørgsmål om at love guld eller grønne skove. Jeg har ikke til hensigt at lave revolutioner, men jeg mener at det har meget stor betydning, hvilket menneske- og livssyn, de politikere, der sidder for bordenden og med initiativretten har. Det vil stille og rolig brede sig nedad i organisationen. Når alle stemmer er fintalt sidst på dagen den 20. november 2013 og de 21 pladser i byrådet fordelt håber jeg at være én af de 21, der i et samarbejdende byråd skal finde løsninger der er bedst for kommunens borgere. Jeg vil med den erfaring og indsigt jeg nu kommer med efterleve et skudsmål, jeg tidligere har fået af en professionel samarbejdspartner ”Jeg har en helt særlig evne til altid at indtænke de svagestes behov i projekterne”. Politik er for alle – uanset køn, alder, etnisk , erhvervsmæssig og religiøs bagrrund, social status. Det er nu også en mulighed i Fredericia at få et meget bredt sammensat byråd. Som kandidat i sidste øjeblik og med et valgbudget på kr. 0,00 bliver det naturligvis en anderledes valgkamp. Den kommer til at foregår der ”hvor græsset gror” og der, hvor alle de, der ved hvor skoen trykker er. Der kommer jeg også i hverdagen, både nu, før, og sandelig også efter den 19. november. Samtidig vil jeg være så synlig i det offentlige rum som muligt og naturligvis indgå meget aktivt i vores fælles valgkamp for socialdemokraterne i Fredericia og for Fredericias kommende borgmester Jacob Bjerregaard. Lige nu er følgende på kalenderen: Torsdag den 29. august kl. 10-15 BRUGERNES BAZAR i Odense. Her er ”Stemmer på Kanten” også til stede. Lørdag den 31. august kl. 10-17: Sommerfest i Sønderparken, Fredericia Mandag den 2. september kl. 20-21 Medlemsmøde med Beskæftigelsesminister Metter Frederiksen, Kulturøen, Middelfart Onsdag den 4. september kl. 19-22 Dialogmøde for foreninger indenfor frivillig socialt arbejde arrangeret af Social- og Sundhedsudvalget i Fredericia Kommune, Uddannelsescentret i Erritsø. Torsdag den 5. september kl. 14-17 Spinderihallerne i Vejle: Tryghed i Udsatte Boligområder Lørdag den 7. september kl. 14-17 deltager jeg i ”Stemmer på Kantens” Stormøde på Den Sociale Højskole i Odense. Her deltager Lisbeth Zornig Andersen også
Posted on: Wed, 28 Aug 2013 11:50:45 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015