-Tale til forsamling: De hellige fingre Vi er samlet her i dag - TopicsExpress



          

-Tale til forsamling: De hellige fingre Vi er samlet her i dag for at glæde os over og være Allah taknemmelige for at Han sendte sin mest elskede Profet (sallallahu ‘alayhi wa sallam) til os. Vi hører og nævner tit, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) er blevet sendt til jorden. Men hvordan var Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam)? Den profet, som er alle profeternes leder og den bedste i skabelsen, hvordan var han? Jeg vil bruge lidt tid i dag i forsøg på at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Men det vil ikke blive mere end kun et lille bitte forsøg, for det at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) eller forstå hans virkelighed er ikke muligt for nogen. Det er berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) efter at have levet et helt liv iblandt sine ledsagere, og særligt sammen med sin nærmeste ledsager og bedste ven, Sayyiduna Abu Bakr (radi Allahu ‘anhu) sagde Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) til ham før han forlod jorden: »Oh Abu Bakr, der er ingen, der kender min virkelighed, undtagen min Herre.« Så hvordan skulle vi 1400 år efter, som ikke engang har mødt ham, kunne beskrive hans virkelighed? Det delstykke af Koranverset jeg læste op i starten betyder: »Sig: Jeg er af menneskeligt udseende som jer. Det åbenbares for mig, at jeres gud er én Gud…« (Surat al-Kahf, kapitel 18, vers 100) Så det kan vi udlede herfra er, altså at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) blev sendt til jorden i form af et menneske, hvilket kaldes bashar på arabisk. Vi er alle sammen mennesker, så vi ved godt hvordan mennesker ser ud. Mennesker består af en krop, med et hoved, to arme, to ben osv. Så for at starte et sted kunne man se på Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd, dvs., prøve at beskrive Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd og hans fingre. En hånd er noget mennesker har, som man f.eks. kan bruge til at løfte noget, bære noget, skubbe til noget osv. Men hvordan er Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd? Det er berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en nat var til stede i Makka, Makka-folket kom hen til ham og krævede at han viste dem et mirakel. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sin pegefinger og pegede hen imod månen, som på stedet blev delt i to stykker. Dette mirakel er nævnt i stort set alle de kendte hadith-samlinger, heriblandt al-Bukhari og Muslim. Vi har alle sammen hænder og fingre. Når man peger hen imod noget, er der fra toppen af ens finger hen til det man peger på en usynlig streg. Denne usynlige streg har ingen eksistens eller kraft. Hvis vi står hele dagen og peger på noget så lille som en ært, om end den er lige foran os, så vil den ikke rykke sig en mm. Men når Profeternes leder (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løfter sin finger og blot peger på månen, som er mere end 350.000 km væk fra Jorden og vejer adskillige milliarder ton, så bliver den straks delt i to. Når selv den usynlige streg som dannes, når Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) peger på noget, har så stor en kraft, hvilken kraft har hans hånd eller arm mon så? Og det at månen adlød hans fingers kommando er ikke noget som blot skete en gang eller tilfældigt. Imam Jalal al-Din al-Suyuti nævner en beretning med henvisning til adskillige hadith-lærde i sit værk al-Khasais al-Kubra, i bind 1, at Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) onkel, Sayyiduna ’Abbas (radi Allahu ‘anhu) sagde til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam): »Ya Rasulallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), årsagen til at jeg blev muslim, er de tegn jeg så da du endnu var i din vugge. Du talte med månen og der hvor du pegede med din finger, bevægede månen sig hen.« Det viser, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), blev sendt til jorden med disse egenskaber. Selv som barn genkendte alting i universet ham, og månen adlød hans ordre. Det er også berettet i hadith-samlinger, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) viste sin ledsager en sten i Makka, og sagde: »Jeg genkender den sten selv i dag, som plejede at sende velsignelser på mig, da jeg endnu var i min mors mave.« Hvis vi fortsætter med beskrivelsen af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd og ser på hvilke funktioner den har, så fremgår det af hadith, at 1500 af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) ledsagere var samlet et sted. De var alle tørstige og de skulle også vaske sig for at kunne bede. Deres dyr var også tørstige. De havde stærkt brug for vand, men de kunne ikke finde nogen steder. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) spurgte: Hvad er der galt med jer? De svarede: Ya Rasuallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), vi har ikke noget vand vi kan drikke eller udføre wudu’ af. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) placerede sin hånd ned i en potte, der var foran ham, og ledsagerne beretter, at så snart Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) lagde hånden, begyndte vand at strømme ud af fingrene på ham som vandløb. Alle ledsagerne drak af vandet og udførte wudu’ af det, fyldte alle deres dunke og skåle op. Dvs. at det vand, som kom ud af Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre. Der var en som spurgte beretteren: Hvor mange mennesker var I? Han svarede: Vi var 1500 mennesker, men selv hvis vi var 100.000 ville der være vand nok til os. Og dette er også berettet i troværdige hadith-samlinger, så som Sahih al-Bukhari. Og det er ikke noget som kun er sket én gang. Der er mange forskellige beretninger om den slags, som viser at det er sket mange gange, at ledsagerne manglede vand, og Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) lod vand strømme ud af hans fingre. Wudu kan kun laves med vand som kommer fra himlen eller som er taget op fra jorden, fra havet, hvis vand kommer andre steder fra fx frugter eller planter, så er det ikke tilladt at bruge det til at gøre wudu. Ligeledes, så når noget kommer ud af kroppen på et menneske så giver det ikke renhed, tværtimod så bryder det renheden. Men sahaba udfører wudu med det vand som kommer ud af Profetens fingre og de opnår renhed fra det. Der er ikke en som spørger om det er tilladt eller noget. Sahaba vidste, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) ikke blot var ligesom dem. Alt hvad der har med Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) at gøre, alt hvad der kommer ud af ham er rent og ikke kun rent, men hvis man får det på sig, så bliver man befriet fra Helvedets ild. Det berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en dag gav sit blod til en sahabi en skål og bad ham begrave det et sted, hvor ingen så. Denne ledsager gik lidt væk, kiggede om sig, og drak det hele. Han går tilbage til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam), som spørger: Har du begravet det? Han svarer: Ja, jeg har begravet det et meget godt sted. Ingen vil kunne se det. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) spørger: Hvor har du begravet det henne? Han siger: Ya Rasulallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), jeg har drukket det. Det er haram at drikke at blod. Blod er urent. Hvis der kommer blod i ens vand, bliver hele vandet urent. Hvis der kommer blod ud af en person, brydes hans wudu. Men ledsageren, han drikker blodet uden videre. Hvad siger Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) så til at han har drukket blodet? Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) svarer: Du har sandelig befriet dig selv fra helvedes ild. Han har Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) blod i sig nu, hvordan kan han komme i helvede? (Beretningen er nævnt i blandet andet al-Khasais al-Kubra) Ligeledes kæmpede sahaba om selv Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hår og det vand, som havde rørt ham. De plejede at kæmpe med hinanden om at få fat i det, fordi de vidste, at det ikke fra en som bare er et menneske. Sayyiduna Anas bin Malik (radi Allahu ‘anhu) fortæller, at det var Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) vane, at når han havde bedt morgenbønnen så kom folk fra hele byen med skåle fyldt med vand. Hvorfor kom de med skåle med vand? De kom, så Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) lige kunne dyppe sin finger ned i skålen, så de kunne opnå velsignelser heraf. Det vil sige, at de kom hele vejen hjemmefra med vand, kun for at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) skulle dyppe sin finger ned i det. Deres tro var altså, at hvis Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) finger rører deres vand, bliver vandet velsignet. Og det var ikke bare noget, som skete tilfældigt eller en-to gange, nej, Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) plejede at gøre dette efter morgenbønnen. Hvem har skrevet det? Imam Muslim har berettet dette i sin Sahih-samling. Hvis nogen skal til at drikke noget og jeg lægger min hånd ned i det, så vil han ikke gide drikke vand længere. Så vil han sige, ”ad det er blevet ulækkert”, så vil han hælde vandet ud, men det var sahabas ønske at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) skulle lægge sin hånd i deres vand. Det er forskellen imellem min hånd, og Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd, som også udadtil blot ligner en hånd. Så Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) kan med et fingerpeg flytte månen på himlen eller dele den i to, Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre kan give vand som er mere end nok til selv 100.000 voksne mænd. Men er det det eneste Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre kan? Det er berettet af Sayyiduna Abu Hurayra (radi Allahu ‘anhu) og det er nævnt i såvel Sahih al-Bukhari, Sahih Muslim, Tirmidhi, og mange andre bøger, at Sayyiduna Abu Hurayra (radi Allahu ‘anhu) en dag gik hen til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og sagde: Ya Rasulallah (sallallahu ‘alayhi wa sallam), jeg lytter til en masse af det du siger, men jeg glemmer meget af det. Dvs. hvad er hans problem? Han har brug for hukommelse. Og hvad gør han? Han går hen til Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) for at få hukommelse. Hvad gør Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Siger han ”Jeg kan ikke hjælpe dig med den slags” og sender ham tilbage igen? Nej, det er berettet, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) beder ham tage hans lagen af og sprede det foran Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) bevæger sine hænder i luften et par gange og lægger noget luft ned i kappen og beder ham den tage om sig igen. Sayyiduna Abu Hurayra (radi Allahu ‘anhu) siger: ”Efter at jeg tog kappen om mig, så har jeg aldrig nogen sinde glemt noget igen!” Subhanallah, hvor ophøjet er Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre. De giver ikke kun vand til over 100.000 mænd men de giver også hukommelser. Det er berettet at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) var ved at udføre tawaf om Ka’baen da en person dukkede op ved navn Fadala bin ’Amr som ville dræbe Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Han gik bag Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og da han kom tæt på, vendte Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) sig imod ham og spurgte: Fadala? Han svarede: Ja. Profeten spurgte: Hvad tænkte du på? Han svarede: Øh, ikke noget. Jeg var ved at gøre dhikr. Profeten smilede og sagde: Bare fortsæt. Så i en anden runde, kom han igen tæt på Profeten, og Profeten vendte sig og spurgte: Hvad tænker du på? Han svarede: Øh, ikke noget. Jeg gør dhikr. Profeten smilede og sagde: Bare fortsæt. Så tredje gang kom han igen tæt på og Profeten stoppede op og spurgte: Hvad tænker du på lige nu? Han svarede: Øh ikke noget. Jeg gør dhikr. Profeten smilede og lagde sin hånd på hans hjerte. Fadala, som ikke længere er blot Fadala, men Sayyiduna Fadala (radi Allahu ‘anhu) siger: Da Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd var på vej hen imod mig, var der ingen på jorden jeg afskyede mere end Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og da han løftede sin hånd fra mig, var der ingen på jorden jeg elskede mere end Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). (al-Shifa, engelsk s. 197) Så Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd giver ikke hukommelse og vand, den giver også iman. Den omvender også en kafirs hjerte fra kufr og vantro til iman og kærlighed. Sayyiduna Anas bin Malik (radi Allahu ‘anhu) beretter, og det er også berettet i al-Bukhari, Muslim og diverse andre samlinger, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) var ved at give khutba om fredagen, dvs. holde fredagstale, fra sin talerstol, da en mand kom hen og sagde: Ya Rasulallah, der er opstået tørke pga. regnmangel. Vi har brug for regn? Gør du’a til din Herre om regn. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) så op imod himlen. Da var ikke en eneste sky på himlen. Dvs. der var komplet skyfrit. Sahaba beretter, at så snart Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sin hænder i du’a, så kom skyerne farende og samlede sig over dem og det begyndte at regne, og det regnede så meget hele ugen at der nærmest blev oversvømmet. Næste uge under fredagstalen, så kom den samme person eller en anden, og sagde: Ya Rasulallah, vi er ved at drukne i vand. Gør du’a for at det stopper. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) smilede, og så sagde han: Rundt omkring os, ikke oven på. Dvs. at han sagde, lad det regne rundt omkring os, ikke ovenpå os og skyerne bevægede sig til siderne, og det begyndte at regne hele vejen rundt om byen, i stedet for inde i byen. Og i en anden sahih hadith kommer der, at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) en dag lagde sit hoved på Sayyiduna ’Alis (radi Allahu ‘anhu) skød og hvilede. Sayyiduna ’Ali (radi Allahu ‘anhu) havde ikke bedt ’asr-bønnen men fordi han ikke ville vække Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) så lod han bønnen gå tabt. Da solen gik ned og Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) åbnede øjet, spurgte han ’Ali om han havde bedt? Han svarede: Nej. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) spurgte: Vil du bede den i tide eller qada? Han svarede: Jeg vil gerne bede den i tide? Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sine hænder i du’a, og beretteren fortæller, at ”Jeg havde selv set solen gå ned med mine egne øjne, men da Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) løftede sine hænder og gjorde du’a, så kom solen sådan tilbage, at man skulle tro, at nogen havde bundet en snor i den.” Så det viser, hvis Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd løftes i du’a til Allah, subhanahu wa ta’ala, så ændres naturlovene. Solen begynder at gå baglæns, skyer begynder at løbe frem og tilbage på en komplet skyfri himmel. Så accepteret er Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) du’a, når han løfter sine hænder op imod himlen. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) har også to hænder. Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) har også fingre. Vi har også hænder og fingre. Men forskellen er at selv Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingers pegekraft er større end den kraft, hele menneskeheden til sammen kan opnå. For hvis hele menneskeheden samler sig, kan de ikke skubbe eller flytte månen en meter i nogen retning, men blot et fingerpeg fra Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) kan flytte månen frem og tilbage eller slå den i stykker. Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre kan give vand til over 100.000 mennesker. Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre giver hukommelser. Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) fingre giver iman. Kan vores fingre også alt dette? Når ikke engang Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) finger eller hånd som udadtil ligner vores, kan sammenlignes med vores hånd eller finger, hvordan kunne nogen muslim på jorden så nogensinde drømme om at sammenligne sig selv med Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) eller blot tro, at han var ligesom Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam). Der er en poet som har prøvet at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) og hans ord er: Muhammadun basharun la ka al-bashari Huwa ka al-yaquti bayna al-hajri Muhammad er et menneske, men ikke som mennesker Han er som en juvel iblandt sten. Og Imam al-Busiri (radi Allahu ‘anhu) forsøger at beskrive Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) i sit kappedigt, Qasida Burda. Men efter at have forsøgt og forsøgt, så ender han med at sige: fa mablaghul ’ilmi fihi annahu basharun wa annahu khayru khalqillahi kullihimi Det højeste vi kan nå med vores viden om ham er, at han er et menneske (Men ikke blot et almindeligt menneske), han er den bedste i hele Allahs skabelse Vi er ikke engang blevet færdige med vores forsøg på at beskrive Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) hånd, og tiden er ved at løbe ud. Hvad så hvis man skulle beskrive hele Profetens (sallallahu ‘alayhi wa sallam) krop? Er der så herefter nogen, der skulle komme til at tro at Profeten (sallallahu ‘alayhi wa sallam) blot var et almindeligt ligesom os?
Posted on: Thu, 26 Sep 2013 22:19:54 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015