4. Namaste En ting havde jeg heldigvis tjekket op på hjemmefra. Vejret. For på trods af sommeren så var der regnetid i Nepal, så regnejakken var pakket :) og den fik jeg brug får.. for det øsede ned.. Regn og Torden.. dog stadig 27 grader så jep, det var temmelig lummert. Og manden fra børnehjemmet stod der og ventet på mig.. med et kæmpe skilt med mit navn på :) Puha, så lang så godt. Namaste, yes Namaste.. how good to see you :) jo tak, og i ligemåde :) Han havde desuden en af de voksne drenge fra børnehjemmet med, som selvfølig insisterede på at bære mine kufferter, jeg protesterede, velvidende at knægten alligevel ikke ville lytte efter mig, og så var kuffertene og jeg i bilen på vej gennem kathmandu, og videre ud til en lille landsby uden veje hvor børnehjemmet ligger. Børnehjemmet består af 3 etager, hvor børnene har etage 1 og 2, og en familie som passer dem til dagligt så har 3 etage for dem selv. Da jeg nåede frem lå alle sammen og sov, de går normalt i seng kl 21 og kl var nu ca 23:30. jeg blev høfligt vist til mit værelse, hvor jeg sku sove, det lå oppe på 3.etage.. WHAT.. seriøst, et helt værelse for mig selv.. jeg følte mig privilegeret. Og den var god nok, jeg fik mit eget rum :) ”Are you hungry” jeg tænker ja, men siger selvfølig ”no thank you”.. så stikker han mig 3 flasker drikkevand, og 2 toiletruller, og siger ”its very late, I go sleep know” og så stod jeg alene på det tomme værelse med min to kufferter, drivvåd af regn, og ikke nok med det, så var værelset fugtigt pga klimaet, men trods alt var det MIT. Jeg begynder så stille så muligt at pakke mine ting ud og gør mig klar til at sove. 15 min senere kan jeg høre hvad der lyder som en lille diskusion mellem manden og hans kone inde på værelset ved siden af. Så bliver der stille igen, lidt rumlen og raslen, så banker det på min dør. ”Hi again, sorry to disturb.. but are you sure you dont want to eat. Jeg tænker jo, men siger ”no no, please thank you, Im not hungry” ”ok goodnight” ”goodnight” og så la jeg mig sulten i seng. Resten af natten bestod af lyde af naturen udenfor som hovedsagligt bestod af heftig regn og hundehyl i massevis, og det forsatte til den lyse morgen, ikk meget søvn der kom ud af den første dag. Men nu er jeg her og jeg er klar på at se hvad dagen bringer.. allermest glæder jeg mig til at hilse på børnene.. De er i skole nu, men de har snart fri og så kan jeg møde dem. ”hi what is your name?” en lille pige på 5-6 år står og kigger på mig med sine meget store brune øjne. Og inden jeg når at svare giver hun mig en kæmpekramer og et kys på begge kinder. Jeg er fuldstændig mundlam. ”hi what is your name” en lille dreng på 10-11 år er nu osse dukket op.. osse han gir mig en kæmpe kramer, og sådan forgår de næste 2 timer indtil jeg har fået hilst på de næsten 20 børn som er her. Aldrig i midt liv har jeg følt en så varm og kærlig modtagelse. Og børnene tror, at det er dem der er heldige, fordi jeg vil bruge tid med dem. De sku bare vide hvordan jeg har det lige nu.
Posted on: Sun, 28 Jul 2013 07:54:13 +0000