ARABISK ANTI-SEMITISME Det muslimske Broderskabs leder i Egypten Mohammed Badie ser i det, der foregår lige nu, en konspiratorisk ”zionistisk hånd der manipulerer de arabiske lande og Det arabiske Forår, så det kan bruges til at opfylde drømmen om et Stor-Israel”, som han udtrykker det. Det måtte vel komme. Jøderne, Israel, Verdenszionismen og Mossad er populære bortforklaringer for alt i Egypten. I mange egypteres snørklede konspirationssyn styrer jøderne USA, zionisterne manipule rer de arabiske masser, og når noget i et arabisk land går galt, er det altid på en eller anden kompliceret måde Israels skyld. Jeg holder meget af Egypten, og har altid gjort det. Det er et dejligt land, befolket af normalt vældig søde og rare mennesker. Men der er visse problematiske ”black spots” her og der, og anti-semitismen er afgjort et af disse ”black spots”. I mange kredse i den arabiske verden og i Europa trives en myte om at jøderne i virkeligheden havde det fantastisk i de arabiske lande. Alle levede sammen i stor harmoni og godt naboskab. Også i Egypten bliver det skønmaleri konstant hevet frem, men det er en myte. Her er masser af anti-semitisme. Det hører jeg fra jøder, jeg taler med. Både nogle af dem, der stadigvæk bor her, men endnu mere fra dem, der er flygtet til Israel eller til vesteuropæiske lande. Jeg oplever det også selv, når jeg interviewer folk, eller blot når jeg besøger egyptiske boghandlere. Selv i ganske velrenommerede boglader finder man altid nogle af de mest vulgære og perfide anti-semitiske skrifter fra Zions Viises Protokoller, som blev forfattet af zarens hemmelige politi i 1800-tallet og siden brugt af nazisterne, til Adolf Hitlers ”Mein Kampf”, som øjensynlig bliver genoptrykt på arabisk i et væk. Retfærdigvis skal det også med, at der heldigvis er kloge, fornuftige og modige egyptere, som trækker i den modsatte retning. Men de er ikke mange, og det har sin pris. Jeg har mødt egyptiske kunstnere, som taler Israels sag; en ung, muslimsk pige, som elsker alt jødisk, er ekspert i egyptisk jødisk historie, og kender alle af det par hundrede jøder, som er tilbage i landet (der var for 60-70 år siden 90.000); og en kulturskribent, som oversætter hebraisk litteratur til arabisk, som da jeg mødte ham til en reception gerne ville tale med mig på hebraisk, ”blot for at høre sproget”, sagde han næsten drømmende. Men sådanne små solstråler får ofte kun lov til at skinne i den diplomatiske beskyttelse af udenlandske ambassaders receptioner. Udenfor er det alt for kontroversielt og endog for farligt, for man kan hurtigt blive beskyldt for at være undergravende zionistisk agent (der styrer verden fra sit pultekammer). Her en sjældent ærlig og selvkritisk kommentar om netop dette emne, skrevet af en modig egypter, Hussein Aboubakr, som netop på grund af sine uortodokse meninger er blevet tvunget til at flygte fra sit hjemland.
Posted on: Sun, 28 Jul 2013 19:49:44 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015