BORGMESTER STØTTER PELSMISHANDLING Aarhus Borgmester, Jacob - TopicsExpress



          

BORGMESTER STØTTER PELSMISHANDLING Aarhus Borgmester, Jacob Bundsgaard, støtter i dag et modeshow med ægte pels og vil have, at kommunen skal samarbejde med pelsavlerne. Borgmester går til valg på et slogan om omsorg og tryghed. Men hvor er hensynet til de dyr, der holdes indespærret i små trådbure hele deres liv og dræbes for at lave unødvendige produkter? Læs Dansk Dyreværns Århus formands kommentar og skriv en besked til borgmester Jacob Bundsgaard og ham promovere dyrevenlig pelsfri mode i fremtiden. Læs den her: Hvordan kan Borgmester Jacob Bundsgaard i Aarhus, med respekt for sig selv og byens borgere, indgå en samarbejdsaftale med Kopenhagen Fur, og endda - tydeligvis - være stolt af det? Som formand for den lokale dyreværnsforening, har det berørt mig meget at jeg bor en by, der ellers roser sig af at være fremskridts- / miljøvenlig og human, at byens borgmester ikke tænker længere end til profit og eftermæle. Og jeg kan ikke undlade at kommentere dette fantastiske samarbejde. Et modeshow med pelse i unaturlige farver og fantasifulde faconer fortæller ikke, hvordan dyrene har haft det inden de blev flået og omgjort til pels. Men de har haft en alt andet end human opvækst. De har opholdt sig i alt for små bure uden aktiviteter, men med væmmelige tremmegulve, der forårsagede skader på fødder og ben. Sygdomme, der ikke altid fik avleren til at ofre et dyrlægebesøg. De skulle bare trække vejret længe nok, til de kunne flås. Mode kan aldrig retfærdiggøre dyremishandling og drab på dyr, eller flåning af dyr i live. Selv den mindste pelsdetalje er et produkt af en skånselsløs dødsindustri. En krave af Ægte fyldig vaskebjørn er måske en drøm af en ”flot” frakke med pelskrave - for det enkelte dyr var det hele livet! Hvad der er relevant at vide er, at i de asiatiske lande flås bl.a. vaskebjørne, hunde og katte levende. Dyrene er ved fuld bevidsthed i op til 10 minutter, mens flåningen pågår. Der bruges også falske navne på pelsene, f. eks. sælges kattepels som kaninpels, eller hundepels som rævepels. Og det er meget svært - nærmest umuligt - at afsløre forskellen! Lande, der allerede har forbudt, eller er under afvikling af deres pelsindustri, er foreløbig: England, Holland, Tyskland, Skotland, Østrig, Schweiz, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien. Der er heldigvis allerede langt over 100 firmaer og forretninger i Danmark, der af moralske og dyreetiske grunde, har valgt ikke at forhandle varer med pels. Vi kan sammen stoppe dyremishandling – ved at sige nej til pels og pelsdetaljer. For hvordan er det måske man forklarer familien, børnene eller vennerne, at man støtter mishandling af dyr? En opfordring: Boykot det fornemme modeshow: Det er nu, vi skal tage afstand - og sige NEJ til pels! Dansk Dyreværn Århus Lissy Fisker Formand
Posted on: Fri, 15 Nov 2013 14:04:27 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015