Bibelen taler realistisk De fleste mennesker mener jo ikke, at - TopicsExpress



          

Bibelen taler realistisk De fleste mennesker mener jo ikke, at kristendom er sagen – tværtimod. Det har nutidsmennesket ikke anlæg for. Hvis man var flasket op med kristendom fra barnsben, var det måske anderledes. Eller hvis man var meget følelsesbetonet, var kristendom måske sagen. For den umusikalske er musik som volapyk. For den musikalske er musik derimod en nydelse. Sådan melder de fleste hus forbi over for kristendom. Men denne indstilling er ikke fremmed for Bibelen. Tværtimod siger apostlen Paulus klart, at ingen søger Gud (Romerbrevet, kapitel 3, vers 11: Der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud). Gud vil mennesker nødig have med at gøre. Dengang som i dag. Uden at vide det bekræfter de dermed Bibelens aktuelle og sande beskrivelse af mennesket. Bibelens tale er klar og tydelig. Budskabet er aktuelt for alle. I Bibelen møder vi en sand beskrivelse af mennesker og motiver bag handlingerne. Her møder vi sandheden. Også om det moderne og udviklede menneske. Bibelen er nemlig den levende Guds tale til alle mennesker. At få læser og beskæftiger sig med Bibelen i dag, skyldes ikke primært, at dens tale er svær at forstå. Nej, den taler ligetil om os mennesker; i en sådan grad, at intet menneske, der hører det, kan være i tvivl. Her møder vi en sandhed om os selv, vi reagerer og protesterer mod.
Posted on: Tue, 25 Jun 2013 19:53:19 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015