DANIEL CARLSEN – STADIG HOLOCAUST-BENÆGTER: Til venstre på - TopicsExpress



          

DANIEL CARLSEN – STADIG HOLOCAUST-BENÆGTER: Til venstre på billedet ses Daniel Carlsen, holocaust-benægter og leder af Danskernes Parti, der som led i den største nazistiske valgoffensiv i Danmark siden 2. verdenskrig stiller op ved kommunalvalgene i København, Aarhus, Fredericia, Hjørring og Sønderborg samt ved regionsrådsvalgene alle steder undtagen Region Sjælland. Til højre på billedet ses en massegrav i den nazistiske udryddelseslejr Bergen-Belsen. Danskernes Parti afviser at være nazistisk, selv om det ledes af personer, der indtil for to år siden var medlem af DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse). Partiets leder Daniel Carlsen var også indtil 2011 medlem af DNSB og har flere gange benægtet holocaust, nazisternes forsøg på under 2. verdenskrig at udrydde jøderne. F.eks. er Daniel Carlsen citeret for 15/5/2008 til Nyhedsavisen at sige: ”Selvfølgelig var der jøder, der døde, fordi der var krig. Men den systematiske udryddelse med gaskamrene tror jeg ikke på”. Er han blevet klogere? I et interview med den højre-ekstremistiske blog Reaktionære Reaktioner 4/11 i år stilles han følgende spørgsmål: ”Som medlem af DNSB blev du kendt for at bestride, at jødeudryddelserne under anden verdenskrig fandt sted. Hvad er din holdning i dag?” Her er hans svar i sin fulde længde: ”Jeg har i dag intet behov for at forsvare det nationalsocialistiske Tyskland og jeg ønsker egentlig ikke at beskæftige mig med historiske begivenheder, som for mig at se intet har at gøre med dansk nationalisme i det 21. århundrede. Det mest aktuelle folkemord må under alle omstændigheder være den igangværende befolkningsudskiftning af Vestens befolkninger. Alene i Europa er vi 700 millioner potentielle ofre for multikulturen. Dette bør få vort fulde fokus. For mig at se er det enormt vigtigt, at vi har fokus på de uhyrligheder, der begås mod vort eget folk. Nogle vil muligvis finde det sympatisk at deltage i krystalnats-markeringer og hvad ved jeg, men disse bruges som bekendt til at promovere multikultur og fjerne fokus fra vort eget folk. Vi burde i stedet som stolte danskere forsvare vore egne og mindes multikulturens ofre.” Daniel Carlsen tager således hverken afstand fra holocaust eller indrømmer, at det har fundet sted. Og indvandring til Europa, herunder fødslen af børn, hvor den ene eller begge forældre er ”ikke-europæer(e)”, er i følge Daniel Carlsen ”folkemord”. DANSKERNES PARTI ER ET NAZI-PARTI – INGEN NAZISTER I BY- OG REGIONSRÅDENE!
Posted on: Sun, 17 Nov 2013 06:01:04 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015