Debatten om havvindmøller i Århus Bugt fortsætter. Dette - TopicsExpress



          

Debatten om havvindmøller i Århus Bugt fortsætter. Dette læserbrev var i Århus Stiftstidende i dag. HÅB har lokal opbakning. Karsten Gorm Sattrup skriver i et læserbrev den 12. august, at der ikke er lokal opbakning til havvindmøllerne ved Mejl Flak og påstår at fire lokale energiselskaber har meldt sig ud af samarbejdet. Fakta er, at der er fem lokale energiselskaber med i Havvind Århus Bugts ejerkredsen. NRGi ejer 46,75 % og Østjysk Energi, Viby El-Værk, Galten Elværk og Brabrand Net ejer hver 8, 56 %. Derudover er Vindmøllelaug Århus Bugt, som startede projektet, ejer af 14,80 % af aktierne. HÅB har en dialog med en række kommuner, som er ved at afklare de juridiske forhold der gælder når kommuner investerer i vedvarende energianlæg. Flere kommuner har opstillet målsætninger for reduktion af deres CO2-udslip og en direkte investering i solceller og vindmøller er en oplagt mulighed for at nå målene. HÅB er åben overfor at tage flere kommuner med i ejerkredsen. Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde om at fremme flere kystnære vindmøller med Københavns Kommune, som gennem deres selskab HOFOR Vind har købt 4,22 % af aktierne i HÅB. Projektets grundige VVM-rapport var sidste år i offentlig høring og der blev annonceret og holdt offentlige borgermøder med et pænt fremmøde. HÅB har ikke skrevet til østjyske Grundejerforeninger, heller ikke til Karsten Gorm Sattrups grundejerforening i HøJbjerg som ligger ca. 15 km fra nærmeste planlagte vindmølle. Karsten Storm Sattrup påstår at projektet skader naturen. VVM rapporten viser på en lang række punkter at naturen ikke generes af projektet. Derimod står vi overfor voldsomme klimaforandringer med fire til seks graders temperaturstigninger i dette århundrede, hvis vi ikke får reduceret den menneskeskabte CO2-udledning. Hvis læserbrevsskribenten virkelig bekymrer sig for naturen er det de aspekter han burde tage alvorligt. Danmark er i gang med en omstilling til mere vedvarende energi, hvor 50 % af elforsyningen i 2020 skal komme fra vindmøller. Det er den omstilling som vindmøllelaug, energiselskaber, kommuner og borgere bør tage del i. Det er det ansvar som i fællesskab kan løftes ved at være med til at opføre 20 vindmøller i Århus Bugt. Alle kan være med bl.a. ved at forhåndstegne andele i Vindmøllelaug Århus Bugt. Også borgere fra Højbjerg med 15 km til nærmeste mølle. Søren Egge Rasmussen Formand for Havvind Århus Bugt og NRGi.
Posted on: Thu, 15 Aug 2013 20:53:05 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015