Dejligt at vores arbejde og beslutninger bærer frugt - husk - TopicsExpress



          

Dejligt at vores arbejde og beslutninger bærer frugt - husk demens er noget vi taler om - Demens-cafeen er en god hjælp Posted by Ole Kæhler on aug - 7 - 2013 Demente og pårørende har fået markant bedre tilbud de seneste par år – Vi skal så bare lære at bruge demenscafeen også til noget socialt, mener et af de ægtepar, som bruger de nye tilbud. - Da Peter fik konstateret Alzheimer for tre år siden, var det vores oplevelse, at kommunen ikke har noget tilbud til demente. Men jeg skal da love for, at der er sket et løft. Nu har vi både demenscafe og pårørende grupper i Palmosehuset i Dybbøl med fagligt specialuddannede i demens-sygdomme. Det er en rigtig god støtte, siger ægteparret Vita og Peter Wortmann fra Sønderborg. Da vi fik beskeden om den uhelbredelige sygdom, bestilte vi et krydstogt på Panama-kanalen. Det var rigtig godt, fortæller ægteparret Peter og Vita Wortmann. Da vi fik beskeden om den uhelbredelige sygdom, bestilte vi et krydstogt på Panama-kanalen. Det var rigtig godt, fortæller ægteparret Peter og Vita Wortmann. Især Vita med en fortid som ansat i hjemmeplejen er glad for, at kommunen har prioriteret demens højere og ansat koordinatorer, som ikke beskæftiger sig med andet end de demente og deres pårørende. – De ved noget om det, de har med at gøre, og min mand og jeg følges til cafe-arrangementerne, mens pårørendegruppen kun er for pårørende. Det får vi rigtig meget ud af. Vi inspirerer hinanden, og vi snakker med ligesindede, som ved hvordan en alzheimer-patient den ene dag kan fungere nogenlunde og andre dage mest er til sofaen. - Jeg kan kun opfordre til, at alle med demens-sygdomme bruger de nye tilbud. Palmosehuset som café for demente og pårørende er alle tiders. Nu skal vi vist bare lære at bruge bygningen til noget mere socialt. Vi begynder med en sommer-hyggeeftermiddag, og nogle har allerede snakket om efterårskomsammen og julefrokost, fortæller Vita. Peter Wortmann, som nu er 60 år, fik konstateret sygdommen på Vejle Sygehus for tre år siden og fik forbud mod at arbejde. Han havde ellers været hos Kontorcentret i Sønderborg i 30 år og tre år hos Kontor Syd. Han fik også forbud mod at drikke alkohol og forbud mod at køre bil. – De eneste firhjulede, jeg må køre, befinder sig i Asserballe, siger han underfundigt – for gokartbanen er ok! - Jeg cykler i stedet for. Næsten hver dag. Og jeg har en GPS med mig, hvis der skulle ske noget, fortæller han. Og hustruen tilføjer, at det hidtil kun har været hende, som har været på computeren derhjemme for at se, hvor han var, fordi hun var blevet nervøs. - Måske kunne vi have reageret tidligere, hvis vi havde vidst, at der i Peters familie har været familiemedlemmer, som har haft demens. Det fik vi først at vide for nogle få uger siden, bemærker Vita Wortmann og opfordrer folk vil at være vågne. Sønderborg Kommune tilbyder demenscafé til demente og deres pårørende. Demenscaféerne tager emner op som fx fuldmagt, hjælpemidler og “Hvad er demens?”. Det er gratis at komme i caféen – der kræves ingen tilmelding. Der kan købes kaffe/te og kage, og det faguddannede personale vil altid kunne svare på spørgsmål fra de demente og deres pårørende. Cafeen er indrettet i den tidligere SFO på Bülow-Skolen i Dybbøl. Mødestedet Palmosehuset er åbent den første torsdag i hver måned fra og med september til juni fra kl. 14.00-16.00. Categories: Nyheder
Posted on: Wed, 07 Aug 2013 08:45:11 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015