Der er mennesker, der kun tåler ros og positive klap på - TopicsExpress



          

Der er mennesker, der kun tåler ros og positive klap på skulderen og som får det dårligt, hvis man stiller spørgsmål til deres udsagn, det kan man til nød forstå, det er trods alt mest behageligt at blive aet med hårene. Så er der nogle andre mennesker, der lever af at være undervisere, nogle af disse tåler heller ikke at få stillet spørgsmål ved det de har sagt eller skrevet - dét undrer mig! De siger noget i retning af at de føler sig trukket nedad i de mørkere sfærere, hvis de bliver stillet spørgsmål til deres påstande.... så spørger jeg mig selv, hvorfor de så er blevet undervisere? Hvorfor ønsker de ikke at forklare, hvordan de er kommet frem til et bestemt standpunkt/mening? Hvorfor mener de at de derved bliver grisset til af dårlige energier? (Jeg kan i al hemmelighed få den tanke, at det er fordi de ikke har erfaring med det udsagn, jeg nu har spurgt til, og derfor ikke KAN svare....). Jeg stiller ikke spørgsmål ud fra en trang til at være kritisk, men alene ud fra et behov for at få mere viden. Og der er måske nogle ting jeg har erfaring med og derfor ikke forstår et udsagn, der ikke stemmer overens med min erfaring - og så spørger jeg naturligvis, for der kan jo findes flere erfaringer end mine (blink i øjet) ;) (Men det kan selvfølgelig også være at nogle undervisere bare ikke giver gratis viden fra sig og derfor ikke svarer, fordi jeg kan jo bare købe et kursus, ik....) Og her gik jeg og troede at lysarbejdere har deres arbejde nede i de mørkere sfærere, hvor de formodes at skulle hjælpe med til at sprede deres lys - og så vil de ikke grisses til dernede....... et eller andet har jeg ikke forstået. Men jeg må jo bare blive ved med at stille spørgsmål, heldigvis er det ikke alle undervisere (læs vidende) der sidder højt oppe i sfæren og ikke vil ned i de mørke huler.
Posted on: Wed, 24 Jul 2013 07:58:11 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015