Det daglige brød I gennemgangen af Fadervor er vi nu kommet til, Giv os i dag vort daglige brød. Det, vi har gennemgået indtil nu, omhandler vort forhold til Gud. Jeg kan ikke sige, hvorfor bønnen giv os i dag vort daglige brød, kommer her som den allerførste bøn, hvor vi beder om vor egen tryghed i det daglige liv, førend vi beder for vort forhold til vores næste. Det kan måske vise os lidt om, hvor betydningsfuldt netop dette emne er for os, at vi er sikret det daglige brød. Det gælder ikke alene føden, men også klæder og hjem. Jesus brugte megen tid på at forsikre os om, at vi ikke skal bekymre os for dette, når bare vi vil have tillid til ham og tjene ham. I Matt. 6:24 siger han: Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Vi skal altså ikke være tjenere for mammon for at få det daglige brød. Jesus forsikrer os om, at vores himmelske Fader vil sørge for os, hvis vi tror på ham. I vers 25 fortsætter Jesus sin undervisning om Guds omsorg. Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden, og legemet mere end klæderne. Livet er mere end maden. Vi lever jo ikke for at spise; men vi spiser for at leve. Derfor siger Jesus også: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Matt. 6:33 er et vers, I gerne må kunne udenad, ligesom Den lille Bibel Johs. 3: 16: Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Jesus fremhæver, at det mest betydningsfulde her i livet er vort forhold til Gud. Som her i Matt. 6:33: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Hvad er alt det, som skal gives os i tilgift? Det er mad og drikke og klæder, som Jesus forsikrer os om, at Herren vil give os. Da jeg læste verset: Giv os i dag vort daglige brød”, så jeg, at der neden under verset var en henvisning til Ordsp. 30:8. Jeg slog det op i min Bibel og læste: Hold svig og løgneord fra mig; giv mig hverken armod eller rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte brød, at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: ’Hvo er Herren?’ eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds navn men. Vi kan måske undre os over, at han bad om ikke at blive for mæt. Men det er et af menneskers svagheder. Vi kan ikke tåle at blive for mætte. Hvis vi får for mange materielle goder, bliver vi så optaget af det, at vi glemmer Gud, der giver os det. Vi kan jo se, at det er nemmere at bringe evangeliet ud til folk i fattige lande, end til dem i de rige lande. Gud lover os det daglige brød dag for dag. Vi skal altså ikke hamstre madvarer i frygt for, at det slipper op. Jeg tror ikke, at det har noget at gøre med fornuftig opsparing. Men det har noget at gøre med, at vi ikke skal frygte for fremtiden. Vi skal tro, det vil sige: at vi skal have tillid til Gud, at han sørger for os under alle forhold. Jesus fortalte en lignelse om en bonde, der havde fået for meget gods. Luk. 12:16-21: Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ’Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.’ Og så sagde han: ’Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!’ Men Gud sagde til ham: ’Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?’ Lad os lige læse næste vers med: ”Således går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud. Lignelsen er altså ikke en advarsel mod at være rig. Men en advarsel mod at sætte sin lid til rigdom i stedet for til Gud. Gud betror rigdom til mænd, der kan administrere den til gavn for samfundet. Vi må blot huske, at guldet og sølvet tilhører Herren. Hvorfor skal vi bede om det daglige brød? vi kan jo gå hen i supermarkedet og købe det. Det ville jo være let for Herren, at stoppe for al handel, så der ikke er noget i forretningerne. Vi må jo huske på, at det er Gud, der har skabt kornet, så vi har noget at leve af, og han har også skabt muldjorden, til kornet at gro i. Og så har han skabt verdens bedste vandingsanlæg. Vandet i havet fordamper, og dampen trækker ind over land og falder ned som regn og vander markerne. Så løber det tilbage til havet, hvor det fordamper igen. Vor himmelske Fader var den første, der indførte genbrug. Jesus sagde: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Jesus forsikrede os, at vi ikke behøver at bekymre os for vort daglige brød, eller hvad vi skal klæde os med. Herren har jo vist os, hvordan han har magt til at skaffe mad endog på mirakuløs måde. Gud har jo skabt jorden, sådan at den kan dyrkes, så vi på den måde kan få mad. Men selv i en ørken kan Gud give mennesker, hvad de har behov for. Israelerne havde brug for føde, da de vandrede i ørkenen. Gud lod manna falde ned fra himmelen og lod det falde rundt om lejren, men ikke inde i lejren. Det skete i fyrre år, så længe der var behov for det, så stoppede det. I seks dage om ugen kunne de gå ud og samle manna op. På den 6. dag var der dobbelt portion, så de kunne samle til sabbatten. Lige meget hvor i ørkenen, de befandt sig, så faldt mannaen rundt om lejren - ikke i selve lejren og heller ikke andre steder i ørkenen. Gud vidste lige bestemt, hvor de var. Sådan ved Gud også, hvor du er, og hvad du har brug for. ”Se til himmelens fugle,” sagde Jesus, ”de sår ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske Fader dem føden; er I ikke meget mere værd end de? (Matt.6, 26) Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? (Matt. 6,26-30) Gud har omsorg for os. Vi har erfaret det. Mens vi var i Japan, fik vi vort underhold udbetalt i danske penge; men sendt til os i japanske yen. Der var dengang inflation. De danske penge blev mindre og mindre værd i forhold til de japanske penge. Jeg skrev ikke hjem og bad om flere penge, inden det var helt nødvendigt. Merci manglede kjoler, og hun bad til Gud om at få nogle. Hun sagde til Gud, at han jo vidste, hvilken størrelse og hvilken facon, der var bedst til hende. Fire dage efter kom der en pakke fra Norge, hvori der var 10 kjoler, der passede Merci som om, de var syet til hende. De var allerede sendt fra Norge, førend Merci bad om dem. Herren siger: (Es. 65:24) Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. Gud har omsorg for os, han ved, hvad vi trænger til, førend vi beder om det. Herren vidste, hvor vi var, så han kunne sende pakken til den rigtige adresse. Jesus sagde: Derfor må I ikke være bekymrede og sige: Hvad skal vi spise? eller: Hvad skal vi drikke eller: Hvad skal vi klæde os i? Thi efter det søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Matt.6, 31-34. I må ikke være bekymrede, sagde Jesus. Hvis vi ikke passer på, går det let sådan, at så snart et problem er løst, så finder man noget andet at bekymre sig for. Lad os glæde os over og takke for, hvad Gud gør for os. Vi må huske, at livet er mere værd end maden, og legemet er mere værd end klæderne. Lad os først og fremmest søge Gud, og leve med ham hver dag. Så vil han sørge for os. Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.( Matt. 6,28). Jeg har en bog med billeder af bjerge. Selv oppe på bjergene, hvor mennesker næsten aldrig kommer op og ser dem, er der de fineste blomster. Gud kunne jo have tænkt: Her kommer der næsten aldrig nogen, så det behøver jeg ikke at gøre så meget ud af. Men sådan tænker Gud ikke. Det, han skaber, er altid fuldendt. Når Gud ikke er ligegyldig med, hvordan blomsterne i naturen er klædt, mon han så er ligeglad med, hvordan vi er klædt. Da jeg var på højskole, og også da jeg var på bibelskole, forventede man, at vi alle stillede i vort søndagstøj, når vi var til møde. En varm sommerdag tillod jeg mig, at gå til møde uden at have slips på. Efter mødet kom en af lærerne og sagde til mig: Husk altid at være korrekt påklædt, når du stiller dig frem for Herren. Nu om dage er det ikke alle, der lægger vægt på, om man klæder sig i særligt pænt tøj om søndagen. Det er godt nok ikke klæderne, men personen, det kommer an på; men mon ikke Gud har sans for skønhed. Han har jo dog gjort meget ud af, at skabe en skøn natur. Vi kan jo også se, hvor store krav han stillede til de jødiske præsters klædning. Vi er jo et kongeligt præsteskab, bør vi så ikke gøre lidt ud af vor udseende? For Gud er der dog noget, der er mere vigtigt end klæderne. Nemlig: Hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er. Vi klæder os jo på i forhold til, hvor fornemt et selskab vi skal til. Hvor højt vurderer vi selskabet, når vi er sammen med Herren? Jesu påklædning er ikke beskrevet i Bibelen uden et sted. Det var, da soldaterne delte Jesu klæder. Hans kappe var uden sammensyninger. Den var vævet i et stykke. Det var altså en særlig fin kappe, han bar. Jesus var værdigt klædt. Når Jesus talte om Guds omsorg for os, så sagde han: Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser. De arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt, som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget mere klæde jer, I lidettroende.” (Matt. 6,28-30) Gud har omsorg for os, han ønsker ikke, at vi skal lide nød. I 2. Kongebog læser vi om en kvinde, der lige havde mistet sin mand. Vi kan læse om det i 2. Kong. 4:1-7: En kvinde, som var gift med en af profetsønnerne, råbte til Elisa: Din træl, min mand, er død; og du ved, at din træl frygtede Herren. Og nu kommer en, der har krav på ham, for at tage mine to drenge til trælle! Da sagde Elisa til hende: Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad har du i huset? Hun svarede. Din trælkvinde har ikke andet i huset end et krus olie. Da sagde han: Gå ud og bed alle dine naboer om tomme dunke, ikke for få! Så lukker du dig inde med dine sønner og fylder på alle disse dunke, og når de er fulde, sætter du dem til side! Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine sønner; og de rakte hende dunkene, mens hun fyldte på. Og da dunkene var fulde, sagde hun til sønnen: Ræk mig en til! Men han svarede: Der er ikke flere dunke! Da holdt olien op at flyde. Det kom hun og fortalte den Guds mand; og han sagde: Gå hen og sælg olien og betal din gæld; og lev så med dine sønner af resten. Det er en fin beretning om Guds omsorg. Kreditoren var rede til at tage hendes sønner fra hende, for at han kunne få det, de havde til gode. Det var jo sønnerne, der skulle forsørge hende, når de blev gamle nok. Så kreditorerne ville så at sige tage det daglige brød fra hende. Hun gik til Guds profet for at få et råd. Det råd, Elisa gav hende, krævede, at hun handlede i tro på Guds omsorg. Hun skulle gå rundt til alle sine naboer og bede om at få tomme oliedunke. Hvad har naboerne tænkt, da hun kom og bad om tomme oliedunke? De vidste jo, at hun ikke havde noget at fylde i dem. De tænkte nok noget i retning af: Nu er det da helt galt fat med hende på grund af de hårde prøvelser, hun er kommet ud i; men give hende tomme oliedunke, det kunne de da godt hjælpe hende med. Mange er bange for at gøre noget, der kan give naboerne noget at snakke om. Men enken gjorde, som profeten havde sagt, hun skulle gøre. Hun samlede alle de dunke, hun kunne få fat i og gik så ind sammen med sine sønner og lukkede døren, så hun ikke blev forstyrret. Hun havde kun et krus olie. Hvis hun hældte det i en dunk, og Guds mirakel ikke skete, så kunne hun ikke hælde det tilbage i kruset igen. Det ville sætte sig på bunden og siderne af dunken; men enken handlede i tro på Guds ord. Olien blev ved med at flyde, så længe, der var tomme dunke. Der var olie nok, så hun kunne sælge det og komme ud af sin gæld, og så var der endda noget levnet til dem at leve af. Guds ord viser, at Gud har magt til at hjælpe i alle forhold. Paulus skrev til filipperne kap. 4,6: Vær ikke bekymret for noget; men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse. Herren ved, hvad vi behøver, og han ønsker at give os alt det, vi har behov for; men Jesus lærer os, at vi skal bede om det og takke for det. Når vi læser om et mirakel, som det enken oplevede med olien, så synes vi, at det er fantastisk; men det, at vi hver dag får, hvad vi behøver, er det ikke lige så fantastisk? Er det blevet en selvfølge for os, at vi får det? Er vi taknemmelige og takker Gud for det? Eller tager vi bare imod, og så går tanken videre: Hvad mere kan vi bede om i dag? Jesus sagde: Søg først Guds rige. Det er det, I skal beskæftige jer med, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Se hvad Gud har gjort for os. Tæl Guds gaver. Glem ikke, hvad Gud har gjort for os. Jesus sagde: Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke en af dem falder til jorden, uden at jeres Fader er med i det. Men på jer er endog alle hovedhår talt. (Matt. 10,29-31) Frygt altså ikke, I er mere værd end mange spurve. Tro Gud, at han har omsorg for jer. Gud formår at gøre det, og Gud vil gøre det.
Posted on: Mon, 04 Nov 2013 17:31:17 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015