Det er besynderligt at myndighederne frem til 2010, var ganske - TopicsExpress



          

Det er besynderligt at myndighederne frem til 2010, var ganske klar over at det ikke er hundens race, der er afgørende mht. "farlighed". De var ligeledes klar over, at man ikke ud fra udseende kunne racebestemme, en hunds herkomst. Hvad gik der galt i 2010 og fremefter? I et svar (S 5089) afgivet af justitsministeriet i 2007 skriver de: ”På grundlag af de indhentede sagkyndige udtalelser [fra bl.a. Rådet vedrørende hold af særlige dyr, Dyreværnsrådet, og Den Danske Dyrlægeforening] og vanskelighederne ved med sikkerhed at fastslå en hunds race er det Justitsministeriets opfattelse, at raceforbudet i bekendtgørelsen ikke bør udvides til at omfatte flere racer. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at en række af de hørte sagkyndige fraråder en sådan udvidelse. Der vil til stadighed være hunde, der ikke omfattes af et eventuelt udvidet forbud, men som vil kunne have tilsvarende farlige egenskaber, som de af forbudet omfattede racer. Hertil kommer, jf. ovenfor, at det i praksis er vanskeligt at fastslå, om en hund er f.eks. en pit bull terrier. Problemet med farlige hunde er endvidere ikke kun relateret til bestemte hunderacer. Enhver hund kan således efter det for Justitsministeriet oplyste blive farlig for sine omgivelser, hvis besidderen bevidst eller ubevidst udsætter hunden for uheldig påvirkning. Justitsministeriet er derfor enig i, at der er behov for at forbedre mulighederne for at kunne gribe ind over for farlige hunde uanset race."
Posted on: Thu, 22 Aug 2013 23:37:36 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015