Egypten versus vesten Af Speciallæge dr. med Samih Charabi Situationen i Egypten forekommer uoverskuelig for manges vedkommende, og Danmarks officielle melding om at ophæve samarbejdet med den egyptiske stats institutioner samt fastfrysning af den danske bistand til Egypten gør situationen mere kompliceret og svær at forstå for den enkelte. Det indtryk man umiddelbart får, er at der er tale om en voldsom militært magtmisbrug mod de civile demonstranter, tilhængere af den afsatte demokratisk valgte præsident Morsi. Der er naturligvis flere forklaringsversioner af begivenhederne i Egypten efter bortvisning af Morsi, men for at opnå en bedre forståelse og et mere overordnet syn på begivenhederne må man nok rette opmærksomheden mod det muslimske broderskabs holdninger og handlinger siden deres oprettelse i slutning af 20-erne i det forrige århundrede. At dræbe i religionens navn er en ære for medlemmer af broderskabet, og gevinsten er fri adgang til himlen. Broderskabets medlemmer har gennem årene likvideret eller forsøgt at likvidere flere af deres politiske modstander: drab på ministre i Kong Farouk`s regering i slutningen af 40-erne, drabsforsøg på Præsident Nasser i halvtredserne, drab på Præsident Sadat i 1981 og drabsforsøg på Præsident Mubarak i halvfemserne. Farag Fouda, som var en kendt og anerkendt journalist og forfatter, blev også likvideret af medlemmer af det muslimske broderskab pga af hans analytiske arbejde, der forklarede broderskabets handlinger, og selv Nobelpristager Nagib Mahfouz blev udsat for drabsforsøg udført af broderskabets medlemmer, idet de mente, at han havde ateistiske holdninger, der kom til udtryk i hans noveller! Konklusivt har det muslimske broderskabs hænder været smurt ind i blodet fra deres modstandere i flere årtier. Da broderskabet med den afsatte Præsident Morsi i spidsen kom til magten, udrettede de praktiske talt intet for Egypten - og de var mest optaget af re-islamisering af Egypten efter afghanske eller somaliske standarder. De havde allieret sig med yderligtgående terrorgrupper for at opnå og bevare magten, her kan der nævnes, at samtlige terrordømte i de egyptiske fængsler og i udlandet blev benådet af den afsatte præsident Morsi, og de fik lov til at vende tilbage til Egypten. Ved en absurd scene blev præsidents Sadats mordere inviteret til en officiel ceremoni, som blev holdt af broderskabet, og placeret helt fremme på podiet. Det vil være en grov misforståelse at tro, at det var fredelige demonstranter, de egyptiske myndigheder havde med at gøre den 14ende august i år. Der var tale om militante besættelser af to vigtige pladser, den ene ved Cairo Universitet og den anden i Nasr City nord for Cairo. To lejre med en samling af broderskabets medlemmer, medlemmer af Hamas , samt syriske og palæstinensiske flygtninge. De præsenterede daglige hadetaler mod resten af Egypten, politi, militær, retssystem, El Azhar og de egyptiske kirker mm med opfordringer til Jihad (at ofre livet for religion). Cairos gadebørn, tiggere og hjemløse fandt pludseligt et samlingspunkt i disse lejre. De såkaldte fredelige demonstranter har gennem ca 1,5 måned kidnappet politifolk, journalister og modstandere, som blev mishandlet, gennemtævet og i enkelte tilfælde dræbt. En moske og to skoler i nærheden af Rabaa Pladsen blev annekteret og inkluderet i lejrene, og indgangen til Cairo Universitet blev blokeret. Anarki med selvbestaltet præsident og regering var etableret i de to lejre, og adskillige forsøg på en fredelig løsning, ledet af egyptere, amerikanere og europære lykkedes ikke. Broderskabets holdning var alt eller intet. Deres motto var ”el shahada”, dvs. døden for religion. Magtanvendelse var herefter det eneste middel, man havde tilbage for at rydde lejren og for at sætte et punktum for den lovløse anarkistiske tilstand, der hærgede Cairo. Der var desværre mange, der omkom under operationen, hvilket var chokerende for såvel egypterne som resten af verden. Egypten er nu oppe imod terrorgrupper, der hærger hele landet med ildspåsættelse af offentlige kontorer, systematisk nedrivning og brandstiftelse af kirker, museer og kulturhuse over hele landet. Alt hvad de muslimske broderskabets medlemmer kan komme til, bliver sat i brand. Politistationer sprænges i luften, og ligene af de dræbte soldater og officerer mishandles. Et scenario, som tidligere blev set i Egypten efter præsidents Mubaraks afgang i januar 2011. Samtidig er det desværre ikke lykkedes Egypten at forsyne omverden med genuine billede af broderskabets historie, holdninger og handlinger, derfor oplever vi at mange, herunder danskere tager forbehold mod den egyptiske regerings handlinger under rydning af broderskabets militante lejre. Men er rejsning af al Qaidas flag i Cairos gader i amerikansk og europæisk interesse? Egypten ligger ikke så langt væk fra Europa. Der er nok vise holdninger der bør revurderes, med mindre der er meget skidt gemt under nogles tæppe. Vestens dilemma er at balancere mellem de proklamerede demokratiske principper, deres reelle interesse og de faktiske forhold i Egypten. Man må nok antage, at Vesten lider af politisk diplopi (dobbeltsyn), der kræver en behandling.
Posted on: Sat, 17 Aug 2013 15:38:30 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015