Ekspedition: Tarpon fiskeri og Warao kultur. Se billederne i albummet. Enano: Warao indianer, kaptajn og sikkerhed. Ekspeditionsleder: René Andersen. Disse Warao indianernes første møde med den hvide mand, en uforglemmelig rejseoplevelse og en succesfuld Tarpon ekspedition er blevet skabt! First Class Wildlife startede i 2005 sin første fiskeekspedition efter de hårdt fightende Tarpons i den Venezuelanske jungle - Delta Orinoco. Efter 6 ekspeditioner lykkedes det os her i år 2013 at åbne op for en helt ny og uberørt destination for Tarpon, som har ligger gemt inde i junglen, hvor selv de lokale indianer ikke har fisket i årtier. For indianerne er distancen lang i kano og holdbart fiskegrej er svært at anskaffe, fiskenet bliver destrueret og det kræver en langvarig reparation af garn - med for lidt udbytte af mad for de små lokale familier. Enano og jeg fik pakket båden med provianter, 300 liter benzin og fiskegrej. Efter flere timers sejlads igennem stort set uberørt natur støtte vi på de første Tarpons. Efter en hård kamp med utallige akrobatiske spring og lange træk, lykkes det os medbringe en 7 kilos Tarpon, som vi viste kunne skabe os muligheden for at få overnatninger hos de lokale Warao indianer i en uberørt del af junglen. Dette skulle vise sig at være disse indianers første møde med en hvid mand fra den vestlige kultur. Kort før solnedgang og flere timers bådtur igennem junglens mange små kanaler, stoppede vi hos en familie af Warao indianer som havde bosat sig pæle. De fleste indianer gemte sig i deres hytter og skulede ud under palmetagende, da vi langsomt gled ind på flodbredden. De var meget afventende, men da jeg løftede Tarpon fisken i vejret, kom høvdingen frem. Vi blev inviteret ind og fik plads til vores ekspeditions hængekøjer for de næst kommende dage. Kun få indianere snakkede spansk og for Enano, som er opvokset i junglen, virkede det underligt, da de byttede rundt på ordene på Warao sproget - dog kunne han godt forstå, hvad de talte om. ”Jeg har aldrig været så langt væk hjemmefra før” sagde Enano med et bredt smil. Da jeg tog mit kamera frem for at få tilladelsen til at tage billeder, smed indianerne, hvad de havde i hænderne og løb væk for at gemme sig (formodentligt en naturlig reaktion når man bliver sigtet på). Det lykkes mig at få nogle billeder af børnene som hurtigt blev nysgerrig og kom tættere på for at se, hvad det var, jeg ville vise dem, det var tydeligt at se, at de aldrig havde set sig selv før, deres skrig og latter fik nu de resterende familiemedlemmer til at komme frem fra deres skjul. Inden længe havde indianerne fundet deres fineste tøj og smykkerne frem, det blev til utallige familiebilleder. Indianerne havde aldrig set sko før, det fandt jeg ud af, da de begyndte at sidde og ae mine sko. De viste heller ikke, hvor gamle de var, de havde jo ikke brug for et nyt nummer hvert år - her står tiden stille og det de skal bruge for at overleve, finder de i nærliggende natur både medicin og føde. Fiskeudstyr fra den vestlige verden var noget som de aldrig havde set før. Høvdingen spurgte mig, om jeg kunne lave en wobler til ham, men jeg måtte desværre sige nej og forsøgte med en forklaring om et maskinproduceret materiale som gled ud i et stort spørgsmåls tegn. Indianerne var noget imponeret over, at vi kunne fange Barbaras (Tarpon på Warao sprog) med tynd snøre på en kæp som ikke var lavet af junglens naturlige materialer samt et fiskehjul der kunne dreje rundt. Efter indianerne havde studeret fiskegrejet grundigt, fik vi organiseret båden til næste dags ekspedition, og gennemgik vi alle mulige destinationer for Tarpons med de lokale. Det lykkede os at finde en ældre indianer som engang havde fisket ”Barbaras” med sin bedstefar og som viste, hvor de levede hele året rundt. Han kiggede mine kroge igen og mente ikke, de var store nok til den størrelse fisk, der findes dybt derinde; ” den fisk du kom med er lille” svarede han. Vi inviterede indianeren med og han fik pakket sin træklods med tyk nylon og 1 stor krog, som han helst ikke ville risikere at miste, da den fanger maller op til 60 kilo og kan brødføde familierne på flodbredden. Han fik en håndfuld woblere som han gerne ville afprøve og vi bandt hans håndudhugget kano på båden. Tidlig afgang og efter flere timers arbejde med macheterne kunne vi nu passere dybere ind i junglens små kanaler. Efter en time begyndte Tarpons at dukke op over alt, på en strækning af flere kilometer. Jeg krogede 23 tarpons på 7 timer og gennemsnits vægten lå mellem 5 – 20 kilo. Indianeren mistede alle sine wobler på den første time og holdt godt fast i sin store krog ” den kommer ikke i vandet herinde” sagde han med et smil. Et fiske paradis er blevet fundet og efter gentagende besøg på Tarpon destinationen havde indianeren ret, vi mistede stort set alt fiskeudstyr, stålforfang blev rykket over, krogene blev rettet ud eller rykket af woblerne. Her er konstant aktivitet med store Tarpons, og vi er nu klar til et gensyn med opdateret fiskeudstyr. Vi har nu detaljeret og program beskrevet Venezuelas bedste Tarpon fiskeri og ikke mindst den mest uberørte. Oplev junglens Warao kulturen og de fightende Tarpons med First Class Wildlife.
Posted on: Wed, 07 Aug 2013 19:04:01 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015