En fange er her til eftermiddag omkring kl 14 flygtet fra en - TopicsExpress



          

En fange er her til eftermiddag omkring kl 14 flygtet fra en lukket have ved Retspsykiatrisk Afdeling på Sankt Hans i Roskilde. Han sprang over et flere meter højt hegn, og efterfølgende kontaktede ansatte på hospitalet politiet. Der er tale om en mand i fyrrerne, der i 2009 er dømt for drabsforsøg og flere overfald på tjenestemænd. Han er tidligere flygtet fra Aalborg Psykiatrisk Sygehus i 2010. Men Midt- og Vestsjællands Politi mener ikke, at han er farlig. - Han er på ingen måder betegnet som værende farlig. Han har tidligere begået kriminalitet som gør, at han sidder der, men der er ingen indikationer, der tyder på, at han har tænkt sig at gøre noget, siger vagtchef Søren Danielsen til Ekstra Bladet. Han fortæller, at politiet efterlyser manden i deres eget system og prøver at søge efter ham, hvor de mener, han befinder sig, før de vil overveje en offentlig efterlysning. - Vi har vejledt politiet om, hvor vi mener han er at finde, siger Niels Aagaard, udviklingschef på Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Center, Sankt Hans. - Hvordan er sikkerheden. Hvordan kan det lade sig gøre, at en springer fri? - Vi har en høj grad af sikkerhed. Men vi kan ikke 100 pct. garantere, at det ikke kan finde sted for særligt adrætte frihedssøgende personer. For vi er jo et hospital og ikke et fængsel, siger Niels Aagaard. Han fortæller, at opgaven nu ligger hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Posted on: Tue, 18 Jun 2013 05:56:14 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015