En lille fabel oplevet i vindueskarmen her til formiddag. En stor spyflue banker hovedet imod den længste Dannebrogsrude. Lige ovenover står brisen ind igennem en kort rude. Den ænser fluen ikke. "Dummernik," tænker jeg. "Du ser jo slet ikke alle de muligheder du har for at finde ud i friheden!" Men så er det, som om jeg hører spyfluen svare: "Jeg kan høre, hvad du tænker, din forvoksede mide! Men ser du, jeg er en spyflue, og for mig er der kun én retning; den, hvor lyset er. Sådan er jeg skabt. Det er min begrænsning. Jeg erkender, at det kan se dumt ud, ikke mindst i lyset af den utrolige stædighed, som jeg også har fået i vuggegave." Og lidt efter: "Men du, mide! Du er skabt med en eneste begrænsning, nemlig at du ikke kan flyve. Fortæl mig, er der noget andet du ikke kan kan? Men hvad gør du så? Har du måske selv fundet en vej ud i friheden, hvad? Eller sidder du der muret inde bag mursten, afdragsfrit lån og gældsposter? Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus, du!" Og efter endnu en lille pause: "Nåejo, ved nærmere eftertanke: Du må faktisk gerne kaste den sten ..."
Posted on: Fri, 12 Jul 2013 09:06:56 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015