Er den slags handicappede, der bliver så ærgerlig over, at ikke-handicappede uden parkeringstilladelse, optager parkeringspladser tildelt handicappede. Og jo, jeg ved godt mange sir de bare lige skal holde i 2 minutter! Og så er de hurtigt væk! Men i de to minutter, er det lige jeg kommer forbi, og har brug for en plads. Og nej jeg kan ikke se på den parkerede bil, at fører kommer om to minutter. Det kan lige så godt dreje sig om 2 timer! Og nej, jeg kan ikke holde og spærre trafikken, mens jeg venter på, at føreren kommer igen. Da jeg ikke kan nøjes med at være indebrændt, havde jeg forleden en oplagt mulighed. Som straks blev brugt! Der kører en bil foran mig, som blinker ind på handicap-parkeringen. Heldigvis er der to pladser, jeg kan derfor også køre min bil ind. Jeg ser hurtigt ind på hendes forrude og instrumentbræt, og der er intet handicap-parkerings-skilt. Hun er hurtigt ude af sin bil, og går helt uden problemer hen til en pengeautomat. Jeg skynder mig, omend knapt så let til bens, men med hjælp fra mine krykker, og skal tilfældigvis også hæve penge. Så jeg stiller mig bag hende. Det er som om jeg kan fornemme på hendes ryg, at hun har hørt mine krykker, og ved hvad der kommer. - Du ehm, du holder på en handicapparkeringsplads! - Ja, jeg ved det godt, lyder det stille fra hendes bortvendte ansigt, som snakker hun med pengemaskinen. - Det er ulovligt. Og meget besværligt for sådan en som mig! Min stemme er ret stram. Kold, vil man nok sige. - Jeg ved det godt. Stadig med ryggen vendt mod mig, og et helt neonskilt af skyld blinker omkring hende som en aura. - Jamen, så ville det da være meget bedre, om du lod være med at parkere dér! siger jeg med den stemmeføring jeg ved er skudsikker, og umulig at komme uden om. Hvor ofte har jeg ikke brugt den i professionelle sammenhænge? - Jeg gør det ikke igen! Og endelig er hun befriet af den omhyggelige pengeautomat, som netop lader pengesedlerne glide ud i hendes utålmodigt ventende hånd. Hun forlader pengeautomaten og mig, og blinker hele vejen med sit neonskilt væk fra mig og min gnavne, insisterende ret. To minutter efter, er det en anden fører, der parkerede sin bil med en stor selvfølgelighed, og småløber hen ad gaden på sine glimrende fungerende ben. Ja, jeg er måske nok (indrømmet!) misundelig over jeg ikke kan gå, og mange af jer kan. Og bliver en arrig konfronterende kvinde. Men helt ærligt - det er sg´ da skidt stil, at tage handicappedes parkeringspladser! Uanset hvor travlt man har i en superpresset hverdag. (Og nej, jeg har faktisk aldrig selv brugt en handicap-plads uden at være handicappet. (Dog har jeg før i tiden (uden handicap) været fræk nok til at tage handicap toilettet!)
Posted on: Sat, 02 Nov 2013 10:31:43 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015