Er der nogen, der vil uddybe, hvad danskhed er - udover bacon (som - TopicsExpress



          

Er der nogen, der vil uddybe, hvad danskhed er - udover bacon (som er et internationalt mirakel)? For jeg troede, at det var (blandt så mange andre ting), at vi var frisindede! At vi har humor og selvironi. At vi passer på de svage i samfundet. Jeg er bare træt af at høre om de her åndssvage niche-problemer, såsom at en lille procentdel af børnehaver og vuggestuer har valgt positiv særbehandling som en måde at undgå at håndtere et reelt problem, hvilket integration kontra assimilation er. Jeg er imod positiv særbehandling, bare så der ikke er tvivl om det. Men den debat (eller rettere heksejagt), der har floreret på fb det seneste stykke tid, viser at vi er langt fra danskheden. For vi skal og bør vel være mere end en lille lukket landsby i det internationale samfund, der mistænkeliggør alt, vi ikke selv kender eller gør eller vil stå ved. Vi skal vel heller ikke være dem, der lukker hele verden ind i vores hjem, for til sidst ikke at kunne være der selv - eller glemme os selv. Det er ikke en løsning, at "forbyde" noget, men det er heller ikke en løsning at gøre et mindretal til "ofre" eller føje dem i alt, fordi vi er bange for at sige fra eller se "onde" og fremmedfjendske ud. De multietniske borgere, der er i landet for nuværende, skal være en del af samfundet. Når vi har knækket den nød, så kan vi, hvis der er behov for det, lukke flere ind i vores hjem. Eller åbne os for resten af verden. Men kostplaner er ikke verdens undergang. De er kun et symptom på, at vi er blevet bange for at tage fat ved sagens rod. Vi har ikke råd til at symptombehandle for evigt. Heller ikke at glemme vores frisind og mod. God weekend :-)
Posted on: Fri, 19 Jul 2013 07:50:08 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015