Er din nye iPad samlet af tvangs-udskrevne studenterarbejdere? I Kina knokler en hær af teenage-tvangsarbejdere med at producere Apple-produkter, Playstation-konsoller og andet elektronisk legetøj til Vesten du froser med din mobil men unge i china får 15 kr pr mobil de laver Det tegner til et stort efterår for elektroniske nylanceringer. I morgen ventes Apple at præsentere sin nye iPad 5 og en ny MacBook Pro. I næste måned rammer Sonys længe ventede Playstation 4 markedet. Forvent forføreriske salgstaler og stilige præsentationer. Hvad der derimod ikke vil blive talt om ved de celebre marketingsevents, er den 16-årige kineser Zhang Thong. Han har ellers også en vis andel i lanceringerne. I juni 2011 blev Zhang og hans teenageklassekammerater beordret på ’praktikophold’ på en fabrik, der fremstiller elektroniske gadgets. I seks måneder måtte han knokle på et kæmpe Foxconn-produktionsanlæg i Shenzhen – en 20 timers togtur fra hans hjemby i det centrale Kina. Han havde intet valg, fortæller han til forskere. »Hvis ikke vi kunne skaffe en lægeerklæring fra byens hospital om, at vi var meget syge, skulle vi straks af sted.« Det tvungne ’praktikophold’ betød, at Zhang i strid med kinesisk lov måtte afbryde sit studieforløb på en erhvervsfaglig skole. Loven foreskriver, at praktik skal have »faglig relevans« for den studerende. Zhang var ved at uddanne sig til illustrator, nu kom han til at tilbringe et halvt år med at samle iPhones og anden forbrugerelektronik. Ved ankomsten blev Zhang skilt fra sine lige så desorienterede klassekammerater. De blev tvunget til at sove i fabrikkens forskellige sovesale blandt voksne fremmede, fik udleveret samme uniformer som de almindelige arbejdere og modtog kun sparsomme instruktioner. Og så blev de ellers sat i arbejde: Zhang måtte udføre en eller to små rutinemæssige opgaver i et væk og stå op i timevis ved et enormt samlebånd, ved hvilket der blev produceret Apple-produkter. »Det var trættende og kedeligt«, sagde han til forskere. »Jeg ville gerne have stoppet, men det kunne jeg ikke.« Skolebørn på natarbejde Som den største leverandør til Apple og flere andre forbrugerelektronikvirksomheder er Foxconn ikke blot en af Kinas største arbejdsgivere. Den er også storforbruger af studerendes tvangsarbejdskraft. I oktober 2010 vurderede selskabet, at studerende i perioder udgør op mod 15 procent af firmaets arbejdsstyrke svarende til 150.000 personer, hvoraf de 28.000 udelukkende samler Apple-produkter. Sidste år fandt forskere frem til, at 70 procent af de ansatte på en Honda-gearkassefabrik var gymnasieelever. Så sent som for et par uger siden indrømmede Foxconn selv at have brudt loven ved at lade skolebørn arbejde over og om natten. Over 1.000 af dem havde angiveligt været beskæftiget med at samle de nye PlayStation 4-spillekonsoller. Interviewet med Zhang og 63 andre tvangsudskrevne ungdomsarbejdere kan læses i en kommende bog af forskerne Jenny Chan, Pun Ngai og Mark Selden. Der er flere rystende historier: En 16-årig pige lider af menstruationsforstyrrelser. Smerterne bliver ved i månedsvis, og hun mener, at de er forårsaget af natarbejde og stress på fabrikken. »Vores pauser inddrages, hvis vi ikke når produktionsmålene«. Den 16-årige er for genert til at fortælle den mandlige værkfører om smerterne. Hendes forældre er så langt væk, at de kun kan give råd over telefonen. Zhang, hans klassekammerater og hundredtusinder af teenagere udgør et centralt led i en af de mest magtfulde økonomiske relationer i verden. De er en del af et handelsforhold, hvor kinesiske børn tvinges ind i en gigantisk fremstillingsmaskine, der er resultatet af en overenskomst mellem lokale arbejdsgivere og multinationale koncerner, for at producere skinnende nyt elektronisk legetøj, som samme milliardkoncerner så kan sælge videre til vestlige forbrugere. Sommeren før Zhang blev sendt til Foxconn-anlægget, beordrede bystyret i en by i Henan-provinsen, hvor han kommer fra, alle erhvervsskolerne til at sende deres elever til en anden Foxconn-fabrik. Havde de aftalt studierelevante praktikforløb andre steder, måtte disse annulleres, for de skulle omgående indlemmes i Foxconns arbejdsstyrke. Chan og hendes forskerkolleger formoder, at hensigten var at have en arbejdsstyrke klar ved en forestående åbning af en iPhone-fabrik i Henan. Direktivet var end ikke hemmeligt, det blev offentliggjort i pressen, og provinsguvernøren påtog sig at sørge for, at det blev gennemført. Officielle rekrutteringsmål blev udstedt, og lokalstyret fik en millionbonus for at skaffe Foxconn de arbejdere, selskabet havde brug for. Lærerne fra skolerne tog også med – de fik betaling af Foxconn for at sikre, at deres elever arbejdede hårdt. Offervilje som på Fukushima I en af disse fabrikker klagede studenterarbejdere over mavepine og kvælningsfornemmelser og stillede spørgsmål om sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen. Læreren reagerede, som han senere fortalte forskerne, ved at henvise til atomkatastrofen på Fukushima: »Tænk lige over uselviskheden hos de kernekraftteknikere og lægehold (på Fukushima, red.), som gik i aktion under det radioaktive udslip i Japan. Ingen af disse japanere unddrog sig redningsarbejdet. På samme både bør vi alle tage et ansvar til menneskehedens bedste.« Det er altså igennem dette system, at vi vestlige forbrugere får vores fantastiske nye gadgets år efter år. Apple vil sikkert hævde, at de umenneskelige forhold på dets kinesiske leverandørfabrikker hører fortiden til. Man skal være dårligt begavet for at fæste lid til disse forsikringer. En rapport fra Apples interne efterforskere dateret maj 2013 konstaterede, at »ingen praktikantarbejdere har været beskæftiget i Chengdu (en by i det midtvestlige Kina, red.) siden september 2011.« Men samme måned kunne Chan fortælle, at over 7.000 studentermedhjælpere var i arbejde på fabrikken i Chengdu. Det svarer til over 10 procent af arbejdsstyrken.
Posted on: Mon, 21 Oct 2013 16:45:23 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015