Er kommet hjem efter Deadline, og nyder et enkelt glas mens - TopicsExpress



          

Er kommet hjem efter Deadline, og nyder et enkelt glas mens eftertanken breder sig. Sikke noget. Det gør mig ondt med Christian Friis Bach. Han har idag sagt farvel til verdens bedste job - og tro det eller ej nogle af de dygtigste mennesker, jeg nogensinde har haft æren af at arbejde sammen med. Hvis I støder ind i ham de næste måneder, så giv ham et klap på skulderen. Fhv minister er i den første tid en zombietitel... Ministeriets gode ry er hårdt ramt. Det bliver et kolossalt slid at rette det op. Udenrigsministeren er syg. Departementchefen er inden for sine første tre måneder rendt i den sag, der formodentlig bliver den værste i hans karriere. Samtidig har medierne kastet sig over ham. Alle de øvrige ministre er nye. Samtidig skal der over de næste år skæres 200 millioner kroner væk, så styrken i ministeriet svækkes yderligere... I Venstre er vi pinligt bevidste om, hvilke fejl Lars Løkke har begået. Men det står jo samtidig klart, at det forløb her ville have været helt anderledes, hvis det havde stået klart, at de regler var godkendt af regeringen, før Løkkes indtræden i organisationen. Gud ske lov at han har en bred ryg. Og de mennesker, der fór frem, vil intet medgive om fejl. Alt mens karrierer lægges i ruiner. Det er godt nok noget af en business, den her... Huha. Men hvis man som jeg fik skolepengene på Københavns Rådhus, kan intet overraske. Godnat - hvorend I er.
Posted on: Thu, 21 Nov 2013 22:47:49 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015