FREDEN SÆNKER SIG OVER BANDHOLM Så er valgkampen ved at være - TopicsExpress



          

FREDEN SÆNKER SIG OVER BANDHOLM Så er valgkampen ved at være overstået, og freden kan atter sænke sig over den charmerende lille nordlollandske havneby Bandholm, der igennem de sidste uger har været på den anden ende. Landbetjenten i Bandholm har flere gange måtte droppe sin middagslur, der ellers er skrevet ind i overenskomsten med Lolland-Falsters og Sydsjællands Politi. Enten fordi Ruth er gået helt i sort og har meldt stationsforstanderen til politiet, eller fordi Lollands opblomstrende ungdom har fyldt gadebilledet i Bandholm med deres farverige skilte om Ruth. Selv dyrene i Knorreparken har fået spoleret deres døgnrytme af Ruths tilbagevendende raseriudbrud, som dyrene har forvekslet med tilstedeværelsen af et nyt faretruende rovdyr på egnen. Efter i nogle dage at have barrikaderet sig på sit kontor på hotellet, er dramaets hovedperson imidlertid kommet på bedre tanker. Måske havde sognepræsten alligevel ret, og hotellet kunne i det mindste give Meyers nye æblekageopskrift en chance. Det har gjort redaktør Torsten Elsvor alvorlig bekymret på demokratiets vegne, og i dagens udgave af Bandholm Tidende spår han at Ruth kommer til at sidde på det yderste mandat i Bandholm Byråd. Den forudsigelse er redaktøren dog ret alene om, og i rådhuskantinen i Bandholm er der ikke nogen aktuelle planer om at sætte æblekage på menukortet.
Posted on: Tue, 19 Nov 2013 00:53:42 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015