|| Falske Lyster Og Begær – Og Deres Onde Virkninger På Ummahs Enhed || Allāh - taĀla - siger: Og de, til hvem Skriften (jøder og kristne) blev givet, blev ikke uenige, førend efter viden var kommet til dem - af fjendtlig misundelse [baghee dvs. had og misundelse] til hinanden. [Surat Āli `Imrān 3:19]. Imaam al-Sadī (d. 1376H) - Rahīmahullāh - sagde: Dette er grunden til at Allāh - taĀla - beordrede muslimer med ijtimā (kollektivitet) i deres Religion, og forbød dem fra tafarruq (splittelse). Han informerede dem at de ikke må afvise hvad Allāh har åbenbaret til dem fra Bogen. Sandeligt splittede Ahl al-Kitāb ikke indtil efter Allāh havde åbenbaret Skriften til dem, hvori Han beordrede dem med ijtimā (at være forenet). Men de gjorde det modsatte af hvad Allāh havde beordret dem til, pga. deres gensidige misundelse og had. Derefter kulminerede deres had og misundelse ud i nag og fjendskab imellem dem, og dette fik dem til at blive uenige og splittede. Så - O muslimer - pas på med at gøre det samme som dem. [1] Ibn Taymiyyah (d. 728H) - Rahīmahullāh - sagde: Allāh forklarede at deres splittelse forekom efter at de fik viden, og efter at de fik at vide hvad de var beordret til samt hvad de skulle undgå. For Allāh lader ikke et folk gå vildledt, uden at give dem retledning først, indtil at Han forklarer dem hvad de var beordret til. Og Han informerede dem at årsagen til deres tafarruq (splittelse) var pga. baghee (gensidig misundelse, jalousi og had). Og baghee sker enten fordi at man ikke lever op til Sandheden eller fordi man overskrider grænserne, dvs. at man forlader en forpligtelse, eller udfører noget forbudt. Så vid at dette medfører tafarruq (splittelse). [2] Korruptionens Rødder: Imaam Ibn al-Qayyim (d. 751H) - Rahīmahullāh - sagde: Det er på enhver som taler i denne sag, eller en hvilkensomhelst anden sag, at den pågældende baserer det på viden og sandhed; og at hans mål er at være oprigtig til Allāh, til Hans Bog, til Hans Sendebud; og i rådgivning til hans medmuslimer. Men hvis han får sandheden til at være i henhold til hans lyster og begær, så vil dette fordærve og ruinere hjertet, handlingerne og tingenes tilstand. Allaah - taĀla - siger: Og hvis Sandheden skulle følge deres begær, så ville visselig himlene og jorden være fordærvet og (alle) som var i dem. [Surat Al-Muminūn 23:71]. Profeten ṣallā Allāhu ʿalay-hi wa-sallam sagde: Ingen af jer tror rigtigt indtil at han får hans lyster (og begær) til at være i overensstemmelse med hvad jeg er blevet sendt med. [3] Så ilm (viden) og adl (retfærdighed) er roden til enhver godhed, hvorimod dhulm (uret) og jahl (uvidenhed) er roden til ethvert onde. Og Allāh - taĀla - sendte Hans Sendebud med Retledningen og Deen al-Haqq (Den Sande Religion), og Han beordrede retfærdighed mellem folk, og at ingen af dem skulle følge deres lyster og begær. Allaah taĀla - siger: Kald dem da til dette. Og oprethold Sandhed og retfærd og stå standhaftigt, som du har fået befaling om, og følg ikke deres (onde) lyster. Men sig: `Jeg tror på enhver bog, som Allāh har åbenbaret, men jeg har fået befaling om at være mægler mellem jer. Allāh er vor Herre og jeres Herre. Vi har vore handlinger, og I har jeres handlinger. Der skal ikke være nogen strid mellem os og jer. Allāh vil bringe os sammen, og til Ham skal (vi alle) vende tilbage. [Surat Ash-Shūraá 42:15]. [4] En Nødvendig Jihād: Shaykh al-lslām Ibn Taymiyyah - Rahīmahullāh - sagde: Jihād imod nafs (sjæl) og dens lyster og begær er fundamentet af Jihād imod de vantro og hyklerne. Sandeligt vil en person ikke være i stand til at drage i Jihād imod dem, indtil at han drager i Jihād mod sin egen sjæl og dens lyster og begær først. [5] Shaykh al-Ghunaymān - Hafidhahullāh - sagde: Det er obligatorisk for alle dem, som taler for vegne af religionens anliggender, at de udfører dette arbejde udelukkende for Allāhs skyld, oprigtigt for Sandheden. Og at de overvinder deres sjæl og kæmper hårdt imod forfølgelsen af deres lyster og begær, og at de ikke retter sig imod de verdslige sager; såsom kærlighed for at blive rost, at søge berømmelse og omdømme, at få et stort følge, og andre lign. sager. Dvs. den, der søger at opnå noget af dette, vil kun ende med at få forfængelighed i denne verden. [6] Fodnoter og kildehenvisninger: 1. Taysīr al-Karīm Ar-Rahmān (s. 701). 2. Majmū’ al-Fatāwā (1/14). 3. Daīf: Fortalt af Ibn Abī Āsim (nr. 15) og al-Baghāwī (1/213, nr. 104). En gruppe af de lærde har dog klassificeret den som værende autentisk mens en anden gruppe af lærde har klassificeret den som svag. Den var erklæret svag af al-Haafidh Ibn Rajab i Jāmi ul-Ulūm wal-Hikam (nr. 41). 4. Madārij al-Sālikīn (3/532-533). 5. Fortalt af Ibn al-Qayyim i Dhamm al-Hawā wa Ittibāihi (s. 28). 6. Al-Hawā wa Atharahu fil-Khilāf (s. 20).
Posted on: Thu, 24 Oct 2013 04:28:47 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015