Fæl sygdom har mange navne; den, der hærger Europa for tiden, - TopicsExpress



          

Fæl sygdom har mange navne; den, der hærger Europa for tiden, bliver kaldt for både populisme, nationalisme og euroskepticisme, men symptomerne er de samme: Patienten mister fornemmelsen af tid, sted og virkelighed, bliver irritabel og urimelig, geråder i raseri og udslynger beskyldninger i alle retninger. I sygdommens afgørende og uigenkaldelige fase, der kan være flere år om at indtræde, vil den inficerede som i en febervildelse vakle ind i et stemmelokale mellem den 22. og 25. maj og stemme på yderligtgående partier og alliancer, som vil have mere Danmark, Storbritannien, Holland og Finland - men mindre europæisk union. Men da der ofte er tale om hidtil medgørlige skatteborgere og vælgere, som er blevet inficeret af demagoger, kan de også tales til fornuft igen, og til det formål har EU-Kommissionen talløse millioner af euro. Så en entusiastisk dansker, Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard, har besluttet at samle »uafhængige borgere fra kulturverdenen, renset for politikere og bureaukrater« til at fremstille EU, som EU virkelig fortjener, i form af En ny Fortælling om Europa. Det koster en mio. euro at forfatte og bliver i dag fremlagt på kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland. De kulturradikales højborg – det virker helt latterligt, når man tænker på, at dette projekt skal være i øjenhøjde med de europæiske vælgere…! Nå ja, men så har europartierne da noget at foretage sig frem til valget. De kan klappe hinanden på skuldrene, skåle i champagne og rose hinanden for de store tanker… Men det er stadig os, der betaler…
Posted on: Thu, 21 Nov 2013 09:47:19 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015