HAD Jeg hader dine Øjne, jeg splintrer dit Blik som Glas, jeg styrter i Støvet din Skønheds knejsende Fepalads. Der raser i mit Hjerte Megæreens brusende Brand – jeg flammer efter at flænge dig under min skarpe Tand. Der gnistrer i mit Øje Furiens evige Ild, den voldsomt skummende Skønhed, der gør som en Gud mig vild. Min Følelse er som en Stormflod, naar Havet stiger paa Land, – men din er tæmmet som Bækken, der aldrig gaar over Rand. Jeg elsker de stærke Orkaner, der rense min inderste Grund, men hader de lunkne Vinde, der lege med Løvet i Lund. Jeg hader din kælne Leflen, din Mangel paa flyvende Tro, dit blodløse Tiggerhjerte, der helst vil være i Ro. Hvad hjælper harmonisk Skønhed, Hvor al Ting er paa Plads? – Jeg knuser dine Øjne, jeg splintrer dit Blik som Glas. Sophus Michaëlis: Sirener. 1898.
Posted on: Mon, 29 Jul 2013 03:56:21 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015