Her Hansens beskrivelse af den handlekraftige guvernør Jens - TopicsExpress



          

Her Hansens beskrivelse af den handlekraftige guvernør Jens Adolpf Kiøges krig mod de genstridige Awunaer: Kiøge forstod ikke, hvad der gik for sig. Han kom. Han så. Men han sejrede ikke. Han var langt den stærkeste, men i denne forbandede junglekrig var styrke en svaghed og svaghed en fordel....Han havde villet skaffe ro og orden, men resultatet var blevet afsvedne landsbyer og nedskydte husdyr, et land lagt øde for år frem i tiden. Hvor aktuelt er denne beskrivelse ikke i dag? Overfor det håndfaste, rastløse handlingsmenneske, Kiøge, stod hans ven og senere modstander, den unge blide, glade og let skræmte læge Isert. Midt i det rygende slagteri sad dr. Isert, der var rejst til Afrika for at studere planter; til dagligt kunne han fare sammen af rædsel, blot han hørte en frø bevæge sig i græsset. Nu sad han og forsøgte at lappe Kiøges afrikanske soldater sammen: Henunder aftenen begyndte kampene af tage af, lægen vaskede negrenes blod af sine hænder og gik bort for, som han siger at botanisere lidet heromkring moserne. Endnu lød der spredte skud mellem træerne. Isert gik rundt i den fugtige skumring som i drømme, følte efter om en stængel var kantet eller rund, lodden eller glat...Hans hænder rystede af træthed, det var efterhaanden alt for mørkt til at se, og han kunne når som helst blive ramt af en vildfarende kugle. Alligevel blev han ved. Botanikken, de vilde blomsters svale skønhed, - det var for ham ikke mere en videnskab, det var en flugt. Kiøge gør Isert til kommendant på et nyt dansk slavefort, men Isert ender som indædt modstander af slaveri og både han og hans unge kone må bøde med deres liv for den kamp. De danske slavehandlere er ikke glade for pacifistens tanker om samarbejde og alt tyder på, at de forgifter Isert og konen da hun kommer til Christiansborg for at føde - barnet dør ifølge Hansen fordi der ikke er nogen til at tage sig af det.... Og nu ikke flere FB-distraktioner herfra i dag :-)
Posted on: Tue, 15 Oct 2013 15:21:46 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015