Her min gave til jer.Måske lidt langt, men ganske givet en øjenåbner. Overensstemmelsens funktion. I det psykiske instinktive perspektiv, er der en stor tendens til at tro på lighed. Vi er jo alle mennesker er et udsagn, som rummer denne tro på lighed. Men hvis vi eksempelvis tager en kannibal fra urskoven og en svensker, ja så er der sandsynligvis ikke særlig stor overensstemmelse at finde. Vi kan også tage eksempelvis et ungt par, der til en fest mødes for første gang og føler sig tiltrukket af hinanden igennem troen på lighed, ja så kan det godt vise sig dagen efter, at der ikke var særlig stor overensstemmelse imellem dem. Eller måske et af de mest overraskende eksempler, nemlig familien. Vi kan vokse op i samme familie, for så senere i livet måske at opdage, at der ikke er særlig stor overensstemmelse imellem dig og din familie eller enkelte familiemedlemmer. Alt dette nævnt for at vise, at lighed så absolut ikke har noget at gøre med overensstemmelse. Overensstemmelsen indeholder en konkret specifik aktuel indre identitet, hvorimod troen på lighed indeholder en generaliseret drøm og mængdebetegnelse. Lad os nu se på dig selv og dit eget indre liv, med denne nye skelne evne. Ind imellem så lider du i dig selv, ja vi har faktisk et begreb for selv samme oplevelse, nemlig selvmedlidenheden. Som instinktive indbildte individer, som vi kalder det psykiske menneske, opstår der tilsyneladende helt automatisk en såkaldt Selvmedlidenhed, som fremkalder, det vi kalder at lide med sig selv. Det besynderlige lige her er, at vi tror på ligheden med denne selvmedlidenhedsform, men den er i virkeligheden i uoverensstemmelse med vores eget indre kærlige harmoniske væsen. Lad os derfor kort lige se på, hvordan vi lider med os selv. Ja, for det første, så er indre lidelse et udtryk for en uoverensstemmelse med dit sande selv og derfor også et udtryk for en indre konflikt. Logikken i en indre konflikt er, at der skal være en funktion, der aktiverer lidelsen og en funktion der så kan lide. Så ved selvmedlidenhed er der altid 2 funktioner i gang, nemlig lidelsen og den der lider. Selvmedlidenheden har således samlet forhistorisk psykisk materiale sammen, så kan aktiverer en gammel lidelse eller den kan gøre brug af det indbyggede instinktive frygtsystem og skabe en ny angstreaktion. Nu har mennesket en temmelig stor trang til at skabe lighed med alt det møder også den indre angst, så lad os lige bringe dette i overensstemmelse med sandheden. Resultatet af en indre angstreaktion, uanset hvilken historie/årsag, der fremkalder reaktionen, er i virkeligheden ikke andet end en kropslig muskelsammentrækning. Når du og jeg bliver bange, ja så sker der en muskelsammentrækning, for at gøre klar til enten at flygte eller at fryse til og andet sker der rent faktisk ikke i kroppen. Nu kan vi jo så ikke flygte fra os selv, så vi ender som regel i en nedfrysning en muskel/vilje lammelse. Denne lidelsesfremkaldelse, koblet sammen med en fantasi, som tror og tvivler, gør så, at vi i angstens sved skaber lighed og gør os selv skyldige, skamfulde og bange over det chok, som fremkommer, hver gang selvmedlidenheden aktiverer sig. Ja, vi kan ligefrem søge efter forklaringer på, hvad vi gjorde galt og skabe både forbier, traumer skæbne og karma. Kort sagt, vi problematisere instinktets indre reaktion med vores tilhørende fantasi og dermed bliver vi i lighedens navn til problem mennesker, der søger efter en løsning og svar på, hvorfor vi er forkerte. Men hvorfor skulle indre lidelse egentlig være et problem? Hvis det er ganske naturligt, at skabe en evne til at påføre sig lidelse, for så at lide med den, altså skabe selvmedlidenhed, så er der vel ingen problem i dette? Så må det jo bare være, som det er, det er jo trods alt noget, der sker næsten dagligt, så hvorfor kan vi ikke bare vænne os til det? Fordi det er i uoverensstemmelse med, hvordan vi selv er. Ethvert lidende menneske på denne jord, har ønsket om, at vi alle skal have det godt. Men der er tilsyneladende ikke ret mange, der har det, så de fleste håber på, det kommer med tiden. Den dybe og store sandhed er i virkeligheden, at du og jeg ikke er kroppen, men i lighedens navn tror vi, at det er sådan. Dette fortæller noget om tro og lighed og deres evne til at fornægte overensstemmelsens naturlighed. Kroppen er vort redskab, men dette redskab er ikke i overensstemmelse med dit sande selv. For hvis det var, ville der slet ikke være noget indre problem, med at skulle være menneske. Så hvis du og jeg skal standse vor egen indre forøgelse af selvmedlidenhed, ja så må vi bringe dette indre i overensstemmelse med os selv. Som kærlighedsvæsener og som åndsbevidste individer ved vi, hvad der er hensigtsmæssigt, for at opretholde en harmonisk afbalanceret tilstandsform. Og vores i lighed, såkaldte psykiske liv, er ikke i overensstemmelse med dette. Så befrielsen kommer, når vi skaber denne overensstemmelse. Så hvad er egentlig overensstemmelsen imellem dig og kroppens instinkt? Det er trangen til at bevare. Og hvad er overensstemmelsen imellem dig og den indbildte fantasi, som tror og tvivler? Det er trangen til at skabe. Og hvad er egentlig overensstemmelsen imellem dig og dig? Det er trangen til at VÆRE, den du er og udtrykke dette. Så hvilke formål skal alt dette, så bringes i overensstemmelse med? Skal det være et dyrisk instinkt, der reagerer på alt uventet og overraskende med muskelsammentrækning, flugt og følgende nedfrysning og som har et perspektiv og udsyn som et krybdyr. Eller skal det være en indbildt fantasi, der kan gøre en sten til et bjerg og vride alt ud af sine naturlige proportioner, fordi den er beregnet til, at skabe det, som endnu ikke findes. Eller skal det være dig, som er i overensstemmelse med din egen kærlige væren og åndsbevidste fornuft, der rent faktisk er eviggyldig i sin egen natur og derfor ekspert i bevarelse og som er skabende og kreativ ud fra bevidst kendskab til energilovene og evnen til at skabe i opbyggelighed? Svaret og valget er dit. Og her er du så nu blevet bekendt med, at lighed ikke er det samme som overensstemmelse. Bring dig i overensstemmelse i den krop, som er dit redskab. Det er dig, der skal bestemme ellers kommer skønheden ved at være dig aldrig til syne, så vi andre kan se dig. Det gør intet, at vi er forskellige, det er kun et udtryk for mangfoldighed, men det er vigtigt, at vi bringer os i overensstemmelse med vores eget kærlighedsprincip, altså den kære/elskelig lighed, der hedder at VÆRE i overensstemmelse med os selv. Overensstemmelser gør ikke fortræd, det gør troen på lighed derimod. Du kan jo bare se på alle religionernes kamp med hinanden. Dem der er ulighed min religion, er min fjende. Og den virkelige sandhed er, at der er stor overensstemmelse imellem den visdom, som religioner indeholder og når vi bringer vores eget redskab, altså kroppen i overensstemmelse med os selv, ja så er vi denne visdom og dens skønhed vil blomstre. Når trangen til uoverensstemmelser er forbi, ja så er der kun k………. tilbage. Måtte dette åbne dine øjne og vejen for, at bringe dig i overensstemmelse med det, du allerede er. Og så kræver det ikke engang uddannelse, for du er det allerede. Det er kun troen på lighed, der fik dig til at glemme det.
Posted on: Wed, 31 Jul 2013 14:12:42 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015