Hjælper C-vitamin mod kræft? En af de berømteste fejder i - TopicsExpress



          

Hjælper C-vitamin mod kræft? En af de berømteste fejder i moderne lægevidenskab fandt sted mellem den dobbelte nobelpristager Linus Pauling og lægen Charles G Moertel ved det kendte Mayo sygehus i USA. Kemikeren Linus Pauling (1901-94) troede fuldt og fast, at 10 gram C-vitamin om dagen hjalp bedre end kemoterapi mod kræft. Pauling var berømt for altid at have ret, næsten uanset hvad han beskæftigede sig med. Mange anser ham for en af de største videnskabsmænd nogen sinde, og det er i hvert fald ret sikkert, at kun et tilfælde hindrede ham i at opdage DNA’ets struktur før englænderne Watson og Crick. Var det sket, havde han fået sin tredje Nobelpris. Pauling begyndte som 65-årig at tage 3-4 gram C-vitamin daglig og tog som 90-årig ikke mindre end 18 gram. Over for ham stod Moertel, der havde stor erfaring med kemoterapi og havde ledet utallige undersøgelser af denne type medicin. Moertel gennemførte to forsøg for at bevise eller modbevise Pauling’s hypotese. Første forsøg i 1979 faldt negativt ud. C-vitamin hjalp ikke. Men Pauling hævdede, at det var fordi patienterne forinden havde fået kemoterapi, som ville ødelægge resultatet. Moertel lavede nu et nyt forsøg, denne gang på patienter med alvorlig kræft i tyktarmen, hvor kemoterapi alligevel ikke virkede. Resultatet i 1985 var det samme som i 1979. Ingen virkning! Moertel understregede nu meget kraftigt, at hypotesen om C-vitamin var tilbagevist. Han advarede kræftramte mod at tage C-vitamin og frarådede tilmed på det bestemteste nye undersøgelser. Moertel’s konklusion er stadig den almindelige, men er den sand? Først længe efter opdagede man, at Moertel havde dækket over en vigtig oplysning: Patienterne havde kun fået C-vitamin 2-3 måneder, selv om de gennemgående levede 10 måneder yderligere. Ingen ville vente virkning på så kort tid, og dermed var undersøgelsen i realiteten værdiløs. Moertel nægtede i øvrigt at vise Pauling sine data. På den baggrund har man undret sig over hans meget skarpe og muligvis ikke helt fair udtalelser efter forsøget. Her sluttede diskussionen. Om C-vitamin gavner kræftpatienter er ikke siden undersøgt! Moertel døde af kræft for få år siden, 66 år gammel.
Posted on: Mon, 04 Nov 2013 13:42:58 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015