I Klemme I Det Kommunale Systems status. for omkring en time - TopicsExpress



          

I Klemme I Det Kommunale Systems status. for omkring en time siden Vil I gerne dele det her kære facebook venner. Jeg ønsker det kommer ud til så mange som muligt. På forhånd tak Susan. DEL DEL DEL..... Da det oprindelige opslag af nogle ikke kan deles, er det dette man skal bruge, hvis man ønsker at dele.. Artikel af Stig Gerdes og Paul Tørnes: Jobcentre – demokratiets koncentrationslejre Kære Læser, vi skal ikke bebrejde dig, hvis du vurderer at det følgende er løgn, og at vi er paranoide. Gid det var så vel! I efteråret 2012 rettede Stig Gerdes henvendelse til Fredericia Kommune, fordi den, efter Stigs mening, diskriminerede en ung, sygdomsramt kvindelig borger. Dette førte til en længere odyssé med adskillige artikler omkring emnet i Fredericia Dagblad, der blev oprettet en Facebook side og afholdt et stormøde i Fredericia den 30.04.2013. Endvidere er der siden oprettet en hjemmeside og en fond. Som praktiserende læge har Stig Gerdes igennem de sidste 15 år været meget utilfreds med kommunens behandling af syge og arbejdsløse, ofte har Stig været uforstående overfor de afgørelser kommunen var nået til, når patienter blev trukket rundt i kommunens refusionscirkus. At det står så slemt til, som det reelt gør, kom dog som en stor overraskelse for Stig. Det har desværre også vist sig at være et landsdækkende problem, at borgere over en bred kam sygeliggøres i stedet for at blive hjulpet til en rask tilværelse. Ressourcerne skal omfordeles, således de penge, der går til udredning af borgerne via psykologer, psykiatere, læger, jurister, lægekonsulenter, sagsbehandlere, indlæggelser skal komme de syge og svage borgere til gode. Det skal ikke længere være de syge og svage skuldre, der bærer samfundets største byrder. Derfor startede græsrodsbevægelsen ”Klemt”, som ikke giver op og fremadrettet vil sikre, at borgerne får en retfærdig og værdig behandling af landets jobcentre. For at hjælpe og give håb til de mange ulykkelige medborgere, bliver der afholdt et stormøde i Vejle den 03.10.2013, hvor vi vil anmode alle utilfredse borgere fra hele landet om at møde op. Tidspunkt og lokkation vil blive offentliggjort på hjemmesiden klemt.dk og på Facebook siden – ”I klemme i det kommunale system” i løbet af den kommende måned. Vi vil anmode så mange som overhovedet muligt om at møde op, således vi kan synliggøre, hvor stort problemet er, så de ansvarlige politikere kan få et tiltrængt chok, der forhåbentlig kan vække dem af deres tornerosesøvn. De borgere, der er i klemme i det kommunale system, er meget syge og får ingen hjælp fra kommunen, tværtimod bliver deres fysiske og psykiske tilstand dårligere og dårligere, og deres økonomi ender i ruiner. For at imødegå dette har vi oprettet en fond ”Klemt Juridisk Fond”, som vil hjælpe borgernes kamp mod kommunerne ved at yde tilskud til retssager, advokater og private socialrådgivere. Det er uforståeligt, at borgere der betaler løn til kommunernes ansatte, yderligere skal betale løn til private hjælpere, fordi kommunernes ansatte modarbejder borgerens interesser. Kommunerne begår lovbrud, ofte alvorlige, mod socialloven og straffeloven! Græsrodsbevægelsen ”Klemt” kræver at kommunerne følger social- og straffeloven, og behandler borgerne værdigt. Koncentrationslejrene blev etableret i slutningen af 1800-tallet i Sydafrika, og har siden været flittigt brugt af diktaturregimer i hele verden. Almindelige borgere i disse diktaturregimer aner intet om eksistensen af disse koncentrationslejre, og hvis de gør, så ved de ikke, hvad der foregår i dem. Ligeledes aner mange danskere ikke, hvad der forgår i kommunernes jobcentre, men det kommer de til i nærmeste fremtid. En afsløring den hurtigt voksende græsrodsbevægelse ”Klemt” vil komme med. Jobcentre har, som koncentrationslejre, ansat læger, der overtræder menneskerettighederne, ved at desavouere borgernes sygdomme. Borgernes værdighed brydes ned allerede ved det første møde med jobcenteret, hvor de underskiver et ”manifest”, der giver jobcenteret hånd- og halsret over borgerne. Jobcentrene tvinger borgerne til at arbejde. Behandlingen i jobcentrene medfører fysisk, psykisk og økonomisk deroute, mange begår selvmord, afvænnede misbrugere får tilbagefald og begår ad den vej selvmord. Vejen ud af jobcentrenes jerngreb er lang og snørklet, et forløb på 2, 4, 6, ja helt op til 8 år er ikke usædvanlige. Koncentrationslejrene har fysiske hegn, der hindrer fangerne i at flygte, jobcentrene har psykiske hegn. Den eneste forskel vi umiddelbart kan se, er at koncentrationslejrene systematisk afliver fangerne, det gør Jobcentrene dog ikke - endnu. Hvorfor er det gået så galt? Magt korrumperer. Det politiske system i Danmark har udviklet sig til en stor rådden banan. For at rette op på dette, skal politikere maks. kunne sidde i aktiv tjeneste i otte år, og det skal være politikerne der styrer embedsmændene, ikke omvendt. Det er nu embedsmændene, der bestemmer landets udvikling, uanset hvilken regering landet har. Det skal selvfølgelig ændres. Det er meget betænkeligt, at den nuværende socialdemokratiske regering fører så stærk konservativ politik. Der skal være politiske modpoler, således balancen holdes. Samtlige spinddoktorer skal fyres, de bevirker nemlig at politikerne isoleres. Embedsmændene skal selvfølgelig have en uddannelse, der er optimal og menneskelig. Politikerne skal ikke være halvstuderede røvere, uden politisk engagement, der hager sig fast til taburetterne. Det politiske arbejde skal igen til ære og værdighed. Politikere skal være engagerede, visionære og modige. Så vil de igen kunne vinde befolkningens tillid. Embedsmandsvældet i Danmark har kun økonomi som eneste succeskriterium, og det har fejlet! Medmenneskelighed skal igen i højsædet i vores samfund, vi skal være noget for hinanden og tage hensyn til hinanden. Egoisme og grådighed skal skammes ud af vores samfund. Det danske samfund har udviklet sig yderst uheldigt, vores højtbesungne demokrati er skjult diktatur! Alt og alle skal kontrolleres, stikkeri af familie, naboer og bekendte er indført, overvågning af vores daglige aktiviteter er indført med begrundelse i terrorloven, borgere tvangsindlægges til trods for at de er normale, borgere tvangsbehandles i forskningens øjemed, uden accept fra den syge eller dennes nærmeste familie. Fortsætter den nuværende politik med øget bureaukratisering ender vi i total diktatoriske tilstande, og det vil ingen fredselskende borgere i dette land acceptere. Vi skal fjerne lovfusk og snærende love – vise borgerne tillid, og give dem friheden tilbage! Tiden er inde til at gennemføre radikale ændringer i det danske samfund. Vi skal igen give pressen frihed og uafhængighed, og så skal vi værne om de sande værdier. Hannah Arendt prøver i sin bog ”Ondskabens paradoks - Eichmann i Jerusalem” at forklare, hvorfor bureaukrater kan opføre sig så ondt med god samvittighed - hvis man udfører sine pligter til den overordnedes tilfredshed, er man sikker i sin stilling. Denne leflen for ens nærmeste overordnede har bevirket, at en effektiv arbejdstime i Danmark nu er nede på mellem 15-20 min., resten af tiden går med at sikre sig og kontrollere, at man ikke overtræder de bureaukratiske regler. Vores arbejds- og socialmoral skal derfor ændres, således der kan komme positiv og kreativ dialog og kritik mellem alle arbejdslag, så der opstår sammenhold og arbejdsglæde i vores samfund. Vi skal fremhæve de positive værdier i hverdagen, vise hinanden tillid, og nedprioritere økonomisk ræs for ussel mammon. Vi skal søge at få det bedste frem i hinanden og fjerne angsten fra og få trygheden tilbage i vores samfund. Jobcentrene er desværre ikke de eneste rådne bananer i den offentlige kurv! Vi vil derfor henstille til befolkningen at straffe de nuværende politikere til de kommende kommunal-, regions- og folketingsvalg, således dette umenneskelige svineri stoppes. Vi vil i nærmeste fremtid klage over navngivne kommunale lægekonsulenter og visse forskere til Etisk Råd, fordi de overtræder lægeløftet, til Sundhedsstyrelsen, fordi de overtræder deres beføjelser og til Menneskerettighedskommissionen, fordi de overtræder menneskerettighederne. Politianmeldelse kan komme på tale. Vi vil bede alle, der har læst denne artikel, om at reflektere over vores samfund, og føle hvordan utilfredsheden med vores nuværende politiske system gennemsyrer samfundet. Vores nuværende politiske system har spillet fallit. Der skal ske drastiske ændringer hurtigst muligt, for ikke at ødelægge vores smukke land. Har du interesse i ovennævnte problemstilling, vil vi foreslå du går ind på hjemmesiden klemt.dk eller på Facebook ” I klemme i det kommunale system”. Hvis du synes du vil støtte de hårdt ramte medborgere, kan du indbetale til ”Klemt – Juridisk Fond”, på kontonummer: 6509-3449947, BankNordik, Kolding. Stig Gerdes og Paul Tørnæs
Posted on: Sat, 17 Aug 2013 06:26:40 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015