I disse dage – fra den 23. september til 11. oktober 2013 vil - TopicsExpress



          

I disse dage – fra den 23. september til 11. oktober 2013 vil der være fuld aktivitet på Admiral Kaj foran Admiral Hotel. Tiden er igen kommet til at de bevaringsværdige sejlskibe Mira, Halmø og Lilla Dan og nyudklækkede matroser fra skoleskibet Georg Stage nyder godt af hinandens eksistens. Skonnerterne får en grundig overhaling, så de er godt beskyttede mod en hård vinter, og de just dimitterede søfartselever, får en praktisk erfaring i hvordan man vedligeholder træskibe. Og det er et stort arbejde. De skal slibe og lakere master, bomme og rær, afrigge tovværk, lapsalve riggen, tørre og pakke sejl og lægge alt på lager. ”Der er tusindvis af arbejdstimer i at vedligeholde disse gamle træskibe. Og lige nu gælder det om, at få dem rigget af efter dette års sejlsæson, så de er beskyttede mod vinterens fugt og kulde,” fortæller Jesper Hjorth Johansen, kaptajn på Lilla Dan. Arbejdet med at gøre skibene vinterklar fortsætter alle hverdage fra kl. 10-15 frem til 11. oktober. Herefter bliver skibene overdækket med presenninger og går i vinterhi indtil 1. maj, hvor glade gæster igen kan gå om bord til personale- og familiefester, eller teambuilding, receptioner og sejlferier.Så kom forbi på kajen og følg med i arbejdet.
Posted on: Tue, 24 Sep 2013 08:08:25 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015