I går arrangerede vi en VM-aften i Århus Skakklub/Skolerne. - TopicsExpress



          

I går arrangerede vi en VM-aften i Århus Skakklub/Skolerne. Anledningen var VM-matchen, som i øjeblikket afvikles i Chennai i Indien. Slaget står mellem verdensmesteren, inderen Anand, og udfordreren, norske Carlsen. Vi lagde ud med at servere et særdeles velsmagende indisk måltid tilberedt af Jacob Arnbjerg. Måltidet bestod af karrygryde, tandorikylling, raita og naan-brød. Herefter gav vi ordet til Danmarks stærkeste skakspiller, stormester Peter Heine Nielsen. Peter har været sekundant for Anand ved VM-matcherne mod Kramnik, Topalov og Gelfand i henholdsvis 2008, 2010 og 2012, og er nu sekundant for Carlsen. Ved den igangværende VM-match holder Peter sig dog neutral, og han havde således tid til at lægge turen forbi Chess House. Lidt af et scoop, eftersom Peter nok er den person i verden, der samlet set har det største kendskab til de to spillere. Peter gennemgik de tre første partier i matchen (som sluttede remis), og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Her fik vi Peters syn på matchen (mest for skaknørder): Carlsen er klar favorit. Jo længere tid, der går med remispartier, desto mere jævnbyrdig bliver matchen. Carlsen er overlegen på det positionelle område. Anand er måske en anelse bedre en Carlsen i komplicerede stillinger. Anand er overlegen i åbningen. Carlsen er tilfreds med at slippe fra åbningen med en lige eller svagt dårligere stilling, idet han satser på at kunne udspille Anand i midtspillet. Anand vil forsøge en kontrolleret offensiv med hvid og når han mener at stå bedst. Carlsen er ikke bange for at spille provokerende træk, idet han har stor tillid til sine defensive evner. Carlsen åbnede med hvis med 1. Sf3 og Anands svar 1. -, d5 antydede, at han ikke havde forberedt Siciliansk og Grünfeldindisk til matchen. Det var ikke muligt at angive et førstetræk, som Carlsen med mindst 50% sandsynlighed ville anvende. Anand fik tilsyneladende en god forberedelse ind i 1. parti og holdt problemfrit remis med sort, da Carlsen fornuftigt nok trak i nødbremsen med 12. Lc1. Det var oplagt, at Anand ville åbne med 1. e4 i sine hvide partier. Carlsen overraskede Anand med Caro Kann (og med det provokerende 7. -, e6) og holdt problemfrit remis. Carlsen slap i 3. parti fra åbningen med en stilling, som han godt kan lide, men spillede hurtigt forkert og kom til at stå i underkanten. Carlsen vil skifte til 1. -, e5 med sort senere i matchen, men ikke allerede i 4. parti (det viste sig så i dag at Carlsen spillede 1. -, e5 allerede i 4. parti, som Bo Jacobsen havde forudset). Der er stor forskel på at være sekundant for de to spillere. Med Anand drejer det sig meget om konkrete åbningsforberedelser. Carlsen er derimod tilfreds med at have et par ideer med til partiet, og sekundantens rolle er i højere grad at hjælpe ham med at slappe af mellem partierne. En interessant og underholdende skakaften :-).
Posted on: Wed, 13 Nov 2013 20:46:26 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015