I juni fik den danske medicinalkoncern Lundbeck en rekordstor bøde på 700 mio. kr. fra EU-Kommissionen. Forseelsen bestod i, at Lundbeck i 2002 havde betalt fire producenter af kopimedicin knap en halv milliard til gengæld for, at de undlod at markedsføre den billigere version af den storsælgende lykkepille Cipramil. Lundbeck ankede i denne uge en bøde fra EU, da de mente, at de blot havde forsvaret deres patentrettigheder, mens EU i deres omtale af sagen skriver, at Lundbecks »aftaler adskiller sig fra andre stridigheder om patentrettigheder, fordi de generiske virksomheder (kopiproducenter, red.) ikke blot bliver betalt for at holde sig væk fra markedet.« Kommissionen henviser til interne dokumenter i sagen, der omtaler en ’klub’ og ’en bunke dollar’, der skulle deles mellem deltagerne, og skriver, at Lundbeck opkøbte kopiprodukter til destruktion. I professor Peter Gøtzsches nye bog om medicinalindustriens arbejdsmetoder er der flere eksempler på virksomheder, der betaler for at holde billig medicin ude af markedet, og ifølge ham er der ikke den store forskel på den danske medicinalindustri og den amerikanske, som er det primære fokus i bogen Dødelig medicin og organiseret kriminalitet. »Alle medicinalvirksomheder begår nogenlunde de samme ulovligheder, der er bare ikke nok opmærksomhed om, hvad der foregår fra offentlighedens side,« siger Peter Gøtzsche, der dog ikke har sat sig ind i den aktuelle sag mod Lundbeck. Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, forklarer, at det er uvist, hvor udbredt det er at lave den type af kartellignende aftaler for at undgå, at der kommer billigere produkter på markedet. »Men medicinalindustrien har en vital interesse i at holde billigere produkter uden for markedet, da prisen på den dyrere original styrtdykker, når de kommer, så det er jo ret banalt, at jo længere tid, man kan udsætte konkurrende produkter, jo større profit,« forklarer Kjeld Møller Pedersen. Omvendt taber forbrugerne og det offentlig store summer på den manglende adgang til billigere medicin. Almindelig praksis I 2002 var den slags aftaler med konkurrerende virksomheder helt almindelige også i andre brancher, forklarer juridisk direktør Mette Carlstedt i Lundbeck: »Ingen stillede spørgsmål ved det dengang, det var bare noget man gjorde, men EU mener nu, inspireret af amerikanerne, at det er uhensigtsmæssigt.« For Lundbeck handlede aftalerne om at beskytte det procespatent, de havde fået i 2001, året før produktpatentet udløb. Et procespatent handler om, at andre virksomheder ikke må benytte sig af den samme metode – i Lundbecks tilfælde drejede det sig om en såkaldt krystalliseringsproces til at gøre stoffet Cipramil så rent som muligt. Mette Carlstedt forklarer, at Lundbeck via prøver af kopimedicinen kunne analysere sig frem til, at producenterne fremstillede medicinen på samme måde som Lundbeck. Anders Valentin, der er partner i advokatfirmaet Horten og repræsenterer nogle af de generiske medicinalvirksomheder, mener dog ikke, at sagen er helt så simpel. »Problemet i de her sager er, at du skal være til stede ved fremstillingen for reelt at kunne afgøre, om processen er den samme,« siger Anders Valentin, der ser Lundbecks forsvar mod konkurrenterne i 2002 som »kontroversielt«, blandt andet fordi koncernen fik to fremstående universitetsforskere til at gå i brechen for virksomhedens patentrettigheder. »Eksperterne udtalte sig meget skråsikkert om konkurrenternes fremstillingsprocesser på et grundlag, som viste sig ikke at holde,« siger Anders Valentin. Selvmodsigende betaling Uanset hvem, der har retten på sin side i forhold til patentet på fremstillingsprocessen, så endte Lundbeck med at betale konkurrenterne knap 500 mio. kr. for at holde kopiprodukterne tilbage. Mette Carlstedt forklarer, at det mange steder i Europa, herunder Danmark, kan være ganske besværligt at gå rettens vej: »Det er ikke med vores gode vilje, at vi betalte de penge, men det handler om, at vi har et patent, som nogen krænker og det kan være enormt vanskeligt og langsommeligt at gå til domstolene og få nedlagt et fogedforbud. Udfordringen for os er, at vores marked forsvinder i den tid.« Kjeld Møller Pedersen undrer sig over, hvorfor Lundbeck, hvis de har retten på deres side, har behov for at betale konkurrenterne. »Det virker selvmodsigende. Uanset hvor lang tid det måtte tage i retssystemet, så gør Lundbecks betaling til konkurrenterne det en anelse suspekt, fordi begge parter vinder på det, mens samfundet og forbrugerne taber på sådan en aftale,« siger sundhedsøkonomen og tilføjer, at der ikke er noget nyt i, at man slår hårdt ned på den form for konkurrenceforvridning fra myndighedernes side. Mette Carlstedt mener ikke, der er tale om ulovlig karteldannelse eller konkurrenceforvridning, fordi Lundbeck har patenter på fremstillingen. »Det er helt afgørende, at vi ikke har opnået mere med den her aftale, end det, som patentet berettiger os til, og som vi ville have fået ret til, hvis domstolene virkede. Derfor synes jeg, det er fuldstændig irrelevant, om vi betaler penge, så længe vi ikke har opnået mere end det, samfundet har lovet os, nemlig eneret til fremstillingsprocessen,« siger Mette Carlstedt, der også mener, at kommissionens henvisninger til en klub og en bunke dollar er taget helt ud af konteksten i de titusindvis af dokumenter i sagen. Kjeld Møller Pedersen mener dog, at Lundbeck med sit første 20-årige patent på selve stoffet i medicinen, har tjent godt med penge på Cipramil: »Grundideen i et almindeligt produktpatent er at sikre producenten et monopol. I den periode kan virksomhederne genvinde de betydelige udgifter, der er ved at opfinde ny medicinsk behandling. Men når der er gået 20 år, så må den logiske konsekvens også være, at der er fri konkurrence, men tricket er selvfølgelig, at man strategisk bruger et nyt patent til at forlænge den tid, hvor man har monopol,« siger Kjeld Møller Pedersen. Men jo længere tid, samfundet vælger at beskytte en virksomheds eneret, jo mere ineffektivt er det samfundsøkonomisk set, fordi det ved et fortsat monopol næsten udelukkende er virksomheden, der vinder på det. Professor i EU- og konkurrenceret på CBS Peter Møllgaard mener dog, at Lundbecks anke til EU-domstolen sagtens kan falde ud til Lundbecks fordel, da der er meget forskellige praksisser i Europa omkring patenter. »Domstolen skal vurdere patenterne og de metoder, der er anvendt fra Lundbecks side, men der er ingen simple sandheder i det her, fordi der er mange ting, der spiller ind i spørgsmålet om konkurrence og patenter,« siger Peter Møllgaard. Lundbeck forventer, at appellen vil være færdigbehandlet i løbet af to til tre år. Afgørelsen ved EU-domstolen kan dog appelleres, hvilket betyder, at der kan gå flere år, før sagen er endeligt afgjort.
Posted on: Mon, 09 Sep 2013 17:37:09 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015