I min familie, har der været mange høns gennem tiderne. Og fordi jeg var sådan et barn, der ikke kunne tåle dyrehår som lille, blev mange af dem kælehøns. Høns der blev aet under hagen, klappet på fjererne og elsket højt. Mange af dem ligger begravet i haven i Låsby, side om side med hunde, katte, solsorte, mus og alt hvad vi ellers fandt af fauna, der havde mistet livet af den eller den anden årsag. (Mindes blandt andet en ret gribende begravelse, af en udtørret regnorm, som Simon havde fundet på terrassen.) Nu er Maggie, den forhenværende burhøne, begravet på sammen måde, som jeg engang begravede mine høns. Inklusiv bambuskors og blomster. Jeg synes, at du skal læse historien om hende, og selvom den måske ikke får dig til at tude helt så meget som mig, så får den dig måske til, aldrig mere spise et buræg. Det håber jeg ihvertfald.
Posted on: Sat, 19 Oct 2013 21:13:25 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015