I nat var jeg henne i den lokale første klasse. En virksomhedsleder gik rundt i klassen, med et skilt om halsen hvor der stod "lærerer" på. Han bad alle børnene om at sætte sig ned. De gjorte de, nogen endda på gulvet, hvor de stod. Det gjorte ham sur, og han sagde de var nogle fjollehoveder. De skulle jo sidde på stolene. Han tog kasse med plastiktal og hældte dem ud på bordet foran lille Per. Per kikkede fornøjet på alt det fine legetøj han der fik. Læreren en lille cirkel i midten og lagde et et tretal og et firtal frem, og sagde "læg dem sammen". Og så gik han hen til sit bord. Per kikkede først lidt forvirret påå sine tal, men så lagde ham dem ved siden af hinanden (34) og kikkede op på lærern. "Du skal lægge dem sammen, det har jeg jo sagt" sagde læren da han så hvad Per havde gjort. Per kikkede ned på sine tal, og byttede rundt på dem (43). Han var tydeligt stolt over at have lagt tal sammen. Læren så hvad Per havde gjort, og blev stram i stemmen. "Når jeg siger, du skal lægge dem sammen, så skal du gøre som jeg siger, og ikke spilde tiden med at lege" Per var tydeligt forvirret, han havde jo gjort det bedste han vidste, ig han ville oprigtigt gerne lægge tallene sammen på den rigtige måde. Så dybe folder blev mejslet i hans pande i dybe grublerier over, hvordan han løste opgave. Tungespidsen stak ud af mundvigen imen han holdt de to tal i hænderne, og pludselig brød solen frem i hans lille ansigt. Han lyste lokalet op i ren henrykkelse, da han stilte de to tal oven på hinanden. Læren så det. Resolut fejede han alle tallene tilbage i kassen, greb Per i armen, alt i mens han brølede noget i stil med "nu er det fandme nok, du skal ikke sidde og grin med mig. Nu ryger du ned på kontoret, og så ringer jeg til dine forældre i aften. Så kan du lære at gøre som jeg siger".
Posted on: Mon, 30 Sep 2013 06:32:33 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015