Jeg er SÅ træt af (og dybt bekymret for) at grænserne for hvad der er ”normalt” bliver stadigt snævrere. Hvorfor må man ikke stikke ud? Hvorfor må man ikke være vild og skør? Hvorfor må man ikke være ude på noget? ”Man” er jo dig, mig, vores børn. Og det er sikkert også vores helte - vores rollemodeller… Det, der afgør, om et barn er ”rigtigt” eller ”forkert”, er ofte om rammerne i barnets hverdag virker støttende og styrkende, eller om barnets voksne er mest optagede af at finde fejl og tysse ned, fordi de voksne s e l v ikke har overskud og rummelighed nok til at begribe, at et rigt barneliv o g s å er at prøve umulighederne af. ”Mange af Emils drengestreger ville i dag blive tolket som problematisk adfærd, og han kunne let være kommet galt af sted, mener Lisbeth Sandal Kortegaard, der er speciallæge og ph.d. i børne- og ungdomspsykiatri”. Hun siger, at man ikke kan udelukke, at han således ville have fået ordineret Ritalin. ”Hvorvidt det dog ville ske, ville være afhængigt af, hvor stort et råderum der var omkring ham. Under alle omstændigheder er han i en særlig risikogruppe, fordi ADHD fylder så meget i vores bevidsthed”. Skulle vi ikke tage og give alle vores Emil’er og Pippi’er et ekstra stort kram i dag, og så lige fortælle dem, at de er vidunderlige og værdsatte, præcis som de er?
Posted on: Tue, 30 Jul 2013 09:52:29 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015