Jeg forstår - indrømmet - ikke rigtigt de fleste andre mennesker. I går var jeg sammen med flere dejlge mennesker af kød og blod og vi fik både grinet og grædt. Rigtige mennesker, der griner og græder rigtigt, fordi de har historier at fortælle, som berører en så dybt og inderligt, at man nærmest bliver stum. Jeg fik bl.a. historien om en barndom i et følelsesmæssigt kaos, som gør ondt helt ind i sjælen. Jeg ved godt, at jeg er sejere end folk er flest. Måtte da også berolige favorimenneske hele 4 gange i løbet af formiddagen i dag. Vedkommende kunne simpelt hen ikke forstå, at jeg var i stand til at cykle hjem selv i morges, lissom det i det hele taget ikke burde være muligt fortsat at stå på benene. Men jeg er typen, der står fast. Og bliver stående. Imens sejler hele verden omkring lille selvcentrerede Danmark fortsat. Syrien, venner. Har I allerede glemt Syrien? Er det vitterligt vigtigere med brændselsafgiter, debat om ligegyldige personers opgør med ligegyldige TV-udsendelser fra udkantsdanmark og kønsløs kostpolitik ? Er det der vi er og gerne vil være? Er det Danmark, når det er dejligst? For i så fald må jeg bare fastholde, at jeg bliver mindre og mindre begejstret for dagens Danmark. Jeg får sværere og sværere ved at bevare troen på det her land og dets fremtid. Og det gør altså mere ondt end alt muligt andet..............
Posted on: Wed, 18 Sep 2013 16:47:16 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015