Jeg har flere mærkesager, som jeg vil kæmpe for, hvis jeg bliver - TopicsExpress



          

Jeg har flere mærkesager, som jeg vil kæmpe for, hvis jeg bliver valgt ind i Esbjerg kommunes Byråd. Jeg vil blandt andet kæmpe for... ...serviceforbedringer til de private virksomheder. Det skal være slut med blandt andet at vente halve år på byggetilladelser osv. ...at sikre tilgang af unge til byens gymnasielle uddannelser , vil jeg fortsat være forkæmper for et 10. klassescenter i Ribe. Vi skal passe alvorligt på at Handelsskolen ikke ryger samme vej som Seminariet ! ...at vores ældre medborgere i Ribe-området ikke mod deres vilje flyttes til et plejehjem i eksempelvis Esbjerg. Karstensminde skal blandt andet genåbnes som et privat plejehjem. ...Ribe områdets unge ikke flygter ud af kommunen så snart de er færdige med gymnasiet, hf eller handelsskolen. De mangler attraktive unge-tilbud, hvorfor de blandt andet skal have overdraget Remissen som ungdomshus. Mit ønske er at de unge tager deres videregående uddannelse i Esbjerg, men samtidig bliver bosiddende i Ribe. ...at vi gennem øget samarbejde blandt Kommunens turistattraktioner bliver bedre til at samarbejde og dermed sikre, at de ca. 1 million turister, som hvert år besøger Ribe, forlænger deres ophold og samtidig sikre at de kommer igen. Turisme som industri er en sikker vækstsektor i fremtiden - derfor skal vi i Esbjerg kommune øge vores fokus på dette område. Kom gerne med kommentarer og/eller spørgsmål og forslag til, hvordan vi gør Esbjerg Kommune til et bedre sted for os alle.
Posted on: Mon, 15 Jul 2013 14:36:20 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015