Jeg har i efterhånden en lang årrække arbejdet målrettet på at forbedre mit livs kvalitet. Jeg rydder op i mine dårlige vaner, som hovedsageligt stammer fra min aktive tid som alkoholiker, som sluttede for lidt over 19 år siden. Der var meget at rydde op i mit liv, da jeg startede på ny. Jeg har naturligvis ingen forestilling om at blive fejl- eller syndfri. Eller at blive ’hellig’ på alle måder. SLET, SLET IKKE. Tværtimod sætter jeg i dag meget stor pris på et liv i glæde og med masser af kærlighed. Fyldt medfrihed. Den største hurdle i mit hidtidige arbejde med at genopdrage mig selv er uden tvivl evnen til at tilgive. Her er det en stor hjælp at tænke på, at den korsfæstede har bedt for sine morderes tilgivelse, ”thi de ikke vidste, hvad de gjorde”. Jeg har i alle fald sagt til mig selv, hvis Han kan bede om tilgivelse for forbrydere af den kaliber, så må og skal jeg være i stand til at tilgive folk, der sammenlignet hermed har ’begået’ nærmest mikroskopiske forteelser i forhold til mig. Jeg bruger denne tid til at øve mig i at tilgive og forsone med mennesker, som jeg hidtil har taget afstand fra og som jeg har ment, heller ikke kan lide mig. Jeg føler, at jeg tog et skridt i den rigtige retning under den efterfølgende frokost sammen folketingets præsidium efter folketingets åbning i dag, og som blev hosted af folketingets formand. Her sad jeg – igen – ved siden af en, som jeg nok hidtil har betragtet som min største politiske modstander. Det samme skete flere gange under de grønlandske og danske præsidiers tur i Sønderjylland for nyligt. Politisk uenighed har hidtil været eneste hindring for normal omgangstone med vedkommende hidtil – alene på grund af min personlige umodenhed. Vi havde en fornuftig samtale i dag – og jeg føler, at jeg igen har taget et skridt i den rigtige retning. Derfor bad jeg min søde borddame om at skrive sin autograf på sit bordkort til mig – hvilket hun beredvilligt gjorde. ☺ LIVET ER IKKE DET VÆRSTE VI HAR ☺
Posted on: Tue, 01 Oct 2013 16:10:34 +0000