Jeg har lyst til at give jer en lille dagsrapport fra FNs - TopicsExpress



          

Jeg har lyst til at give jer en lille dagsrapport fra FNs generalforsamling. For som jeg har skrevet tidligere, kan det måske være svært at forestille sig, hvordan en arbejdsdag for os folketingspolitikere egentlig ser ud, mens vi er her i New York. Jeg havde overvejet at gøre det hver dag. Men det tror jeg simpelthen er for overvældende. For programmet er meget tætpakket. Men et par gange i løbet af opholdet, synes jeg, at I skal ha en dagsrapport. Så her kommer nummer to af slagsen: Kl. 09.00: Praktisk morgenbriefing på den danske FN missionen (der bor sammen med det danske konsulat i New York). Her snakker vi - hver morgen - om hvilke FN-udvalgsmøder der netop i dag bliver afviklet om eftermiddagen og en kort opsummering fra gårsdagens møder. Og vi, er i denne sammenhæng, udover os folketingsmedlemmer og vores to embedsmænd fra Christiansborg, også en repræsentant for Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder (de er nemlig også med i den danske delegation). 09.15 - 10.30: Orientering om FNs fredsbevarende operationer ved Michael Hyldeggaard. 10.30 - 11.30: Orientering om nedrustning af blandt andet Syrien, Iran og Nordkorea ved nedrustningsambassadør Uffe Balslev. 11.30 - 13.00: Orientering ved Mia Steninge, Jette Michelsen samt Steen Hansen fra Peace Building Support Office om FNs indsat i skrøbelige stater. Herunder fredsopbygning og postkonfliktindsatser. 13.00 - 14.00: Frokost (en sandwich) samtidig med en orientering om humanitære indsatser i konflikt, herunder beskyttelse af civile, og naturkatastrofer ved Jette Michelsen. 14.30 - 16.00: Møde med FNs børnefond UNICEF og gennemgang af fondens overordnede formål, strategi og aktuelle projekter. Herefter var det muligt - hvis der var mere energi tilbage - at sætte sig ind og overvære et af de udvalgsmøder der kørte i dag. Sådan ca. ser hver dag ud. Fyldt op med fremragende orienteringer om de vigtigste FN indsatsområder og problemstillinger. Hvilket giver et helt unikt indblik i, hvad der sker rundt om på kloden lige nu. Og ikke mindst hvor de helt centrale konfliktområder for FN er. Det var min dag i dag:-)
Posted on: Wed, 30 Oct 2013 22:13:19 +0000

Trending Topics




© 2015