Kosmisk sosialisme? Elektronkerner, neutroner, protoner omgivet af store mængder tomhed, samlet i atomer, som igen samles i molekyler, og sammen danner en vifte af alt, fra det mindste støvkorn til hjerneceller og galakser. Som vi med det blotte øje, danner underskønne billeder af, fordi vores bevidsthed har lært at skelne, farver ud fra lysbølgelængder, lyd efter svingninger i luftmolekylerne og fornemmelsen for alle de materialer vi kender, molekylestrukturer som vi har udviklet vores sanser til at forstå, og bearbejde. Vi fødes med en bevidsthed, som er en lille del af den samlede bevidsthed, som nok ikke kun udgøres af vores lille bidrag. Vi er snarere som udsendte erfaringsindsamlere, som her på Jorden bokser med de problemer som vi skaber for os selv og hinanden, til trods for at vi del af samme bevidsthed. Derfor svarer krig og konkurrence til at slå sig selv oven i hovedet, for når nogen vinder mens andre taber, er slutresultatet altid delvist negativt. Erkendelsen af at der, som følge af Einsteins kvanteteori, findes flere dimensioner end vi umiddelbart kan opfatte, og hvis de er lige så integrerede som tid, rum, højde, bredde og dybde, derfor må spille lige så afgørende ind på vores virkelighed, er også erkendelsen af at der findes en større sammenhæng i alting, end vi umiddelbart forstår eller fatter. "Et menneske er en del af den helhed, vi kalder universet, en del som er begrænset i tid og rum. Han oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget adskilt fra resten... en slags optisk bedrag af hans bevidsthed. Dette bedrag er en slags fængsel for os, som begrænser os til vore personlige begær og til hengivenhed for nogle få personer nær ved os. Vores opgave må være at frigøre os selv fra dette fængsel ved at udvide vores hengivenhed til at omfatte alle levende væsener og hele naturen i dens skønhed." - Albert Einstein "Virkeligheden er blot en illusion, omend en meget vedholdende én." - Albert Einstein Der er intet, der tyder på, at bevidsthed er skabt af hjernen, eller at den er afhængig af hjernen som andet end et instrument for erkendelse. Tværtimod har de seneste årtiers forskning inden for både kvantefysik og bevidsthed bekræftet østens tusindårige tese om, at bevidsthed er grundlaget for alt, der eksisterer; at bevidsthed faktisk er alt, der eksisterer, og at det, vi oplever som fysisk stof, kun er nogle af denne Universelle Bevidstheds utallige fremtrædelsesformer. Din og min individuelle bevidsthed er to andre former. - Christian Nevado, Mensa Og så har vi Jorden, denne fantastiske mekanisme, med dens mangfoldighed og millioner års opbyggede bevidsthed og økologiske balance, som er ved at kuldsejle, på grund af grådighed og en kollektiv bevidsthed, som kun synes målrettet mod kortsigtet økonomisk overflod – eller basal overlevelse. Hvis Jorden skal forblive at være en hel organisme, må vi stoppe de kræfter som splitter os op, mellem rige og fattige. Kun på den måde kan vi få styr på resurserne, forurening, krig og nød. Einstein forudså i 1915, tilstedeværelsen af sorte huller i universet. Deres egenskab til at tiltrække alt, selv lys og radiobølger, som sidenhen er blevet bekræftet, svarer til eksistensen af sorte huller i vores kollektive bevidsthed. Lys og mørke, og den gode gamle kamp mellem det gode og det onde, er den del af virkeligheden, som bliver utydeligere, jo mere komplekst alting opleves. Men kapitalisme er et sådant sort hul, med en fantastisk og stadig voksende styrke, som suger og lokker - ellers resursestærke mennesker til, fordi penge i en kapitalistisk verden, er blevet det magiske og dragende middel, som kan få mennesker til at gøre hvad som helst. Så de gladelig arbejder for verdens mest menneskefjendske virksomheder og karteller. Fordi der ikke er noget alternativ. Ingen samfund har magtet at få det hele til at køre til alles bedste. Ingen tilbyder social tryghed og sikkerhed. Kun Mafiaen passer stadig på sine egne, i en verden hvor alle udkonkurrerer hinanden. Halvdelen af Jordens befolkning satte deres lid til den kommunistiske ide, som for dem virkede som løsningen på at udvikle en ideel verden, men resultatet med brutale diktatoriske regimer, synes at have fjernet alt håb. Lige så vel som troen på fremtiden i den vestlige verden er begyndt at ebbe ud. Markedskræfterne har ikke vist sig at berige andre end få pct., og er kun til glæde for markederne selv. Problemet er, at vi har glemt hvad ordet demokrati, oprindeligt stod for, og kalder nu dets absolutte modsætning, aristokrati, for det fine ord demokrati. Stærke statsapparater er ensbetydende med aristokrati og magthavere. Spartanerne i det gamle Sparta var, i modsætning til det demokratiske Athen, aristokrater, rige jordejere, som selv mente at de var de klogeste og bedste, og derfor skulle bestemme. Retten til at sætte et blandt millioner af krydser på valgdagen, til kandidater som først og fremmest bare skal bestemme, har intet med demokrati at gøre. Det er at vælge mellem aristokrater, og derfor er det i realiteten lige meget, om man stemmer rødt eller blåt. Det er stort set den samme politik som bliver ført, og den er udelukkende penge fokuseret. Det betyder at der skabes så gode vilkår for de rigeste, at der stadig kommer lidt i samfundskassen, som primært finansieres af de lavere og hårdt beskattede lavere indkomster.. Parlamentarisme og vores nuværende, såkaldte demokrati, er bare med til at fastholde og forstærke en magtstruktur, som i realiteten styres fjernt fra vores hjemlige, bonede gulve. Hvad nu hvis vi bestemte os for at lave et samfund for menneskene, i stedet for pengene. Ville vi så blive fattige af den grund? Svaret er nej, tværtimod. Samfundet kunne opspare større rigdomme, til gavn for alle, når værdierne går tilbage til samfundet. Vi ville stadig have behov for ting, som skal produceres og transporteres, så handel med alt vil fortsætte, bare på en bedre måde. Vi vil stadig have lyst til at udvikle og forbedre vores verden. Et samarbejdende samfund vil hurtigt vise sig mere frugtbart, end det opslidende konkurrencesamfund. Og vi ville få et samfund, hvor handlen tjente mennesker, i stedet for at mennesker tjener handlen. - Og samtidig en verden, hvor vi kan holde styr på udnyttelsen af naturresurserne. Derfor skal det hele fungere som et stort firma, hvor de enkelte lokalsamfund er firmaets lokalafdelinger. Men vi har ikke før kunnet forestille os reelt demokrati ført ud i praksis, og tanken kan også umiddelbart, måske virke skræmmende. For de færreste magter tanken om at løse alle problemer på kæmpemæssige fællesmøder. Men tiden er moden for netværkstænkning. Det er lettere at administrere små samfund, og de kan sagtens vælge individuelle løsninger, samtidigt med at de tilpasser sig hinanden. Løsningen er at dele ”magten”, så vi får styr på den. Og så vil det hele glide meget bedre. Selv om fællesbanken, i en ny verden, måske bør være en af de lavest rangerede demokratiske institutioner om nogen, må vi nok, for forståelsens skyld, begynde med at erkende, at økonomi sætter rammerne omkring såvel den personlige som lokalsamfundenes økonomi og store fællesprojekter. Så den demokratisk ledede lokalbanks dispositioner, skal være helt åbne og kunne drøftes, ved folkelig modstand. Banken står for alle ansættelser, d.v.s. at den holder styr på hvilket arbejde, eller udannelse, lønnen går til. Da det er i bankens interesse at samfundet har handel og produktion, holder banken samtidig styr på alle verdens lagre af varer og resurser. Banken er samfundets økonomiske motor og lager forvalter. Derfor også medstyrende for produktions- og samfundsudviklingen, som en slags balancemester. Derfor er det naturligt at banken også er ide bank for indtægtsgivende produktion, for den har overblikket over, hvad som der er behov for. Det mest grundlæggende for et samfund er vand. Det vigtigste organ i samfundet står desuden for fødevarer (inkl. landbrug, fiskeri og fødevareindustri), og for miljø og naturbevarelse, renovation og kloakering. En del af samfundet er således beskæftiget med at sørge for de bedste fødevarer, i samarbejde med hele fødevarenetværket, og står for det miljømæssige ansvar. Fødevarer handles til reelle priser uden fordyrende mellemled, og pengene går i samfundskassen. Alle har ret til et sted at bo. Vi bør også have indflydelse på hvordan vi vil bo. Brugsret vil hurtigt føles bedre end ejendomsret. Al jord i verden, som i dag har såkaldte ejere, har i løbet af bare hundrede år, kostet så meget død, og er blevet uretmæssigt overdraget i sådant et omfang, at ingen burde tage det alvorligt. Ikke kun Indianerne mistede deres land. Alt land er røvet, mange gange. Ejendomsret erstattes af brugsret. Vi må anerkende vores pligt til at værne om Jorden, bruge den skånsomt og få rettet op på alle de fadæser, kapitalismen har ført til. Lokalsamfundet har et organ som, står for byggeri og boligfordeling, som selvfølgelig også er en del af den hjørnesten, som hedder Arbejde og Uddannelse. I et fornuftigt samfund er det 2 sider af samme sag. Nogle kompetencer er nødvendige for samfundet, men andre kan senere vise sig lige så nyttige, derfor er betalt uddannelse, altid godt. Alle skal have mulighed for at opnå nye kompetencer. Men det skal balancere med samfundets behov for de kompetencer man allerede har. Ideelt set bør man samle al uddannelse og arbejde i centre, hvor fag og kompetencer kan udvikles, i gensidig inspiration. Så undgår vi de sproglige barrierer som skyldes vor tids snævre og indspiste uddannelsesmiljøer med selvstændig terminologi og dermed forståelsesramme. Selvstændige virksomheder kan sagtens integreres med de øvrige, og fungerer på samme vilkår. Lige så vigtigt som arbejde og uddannelse, er fritid og kultur i almen og personlig, bredeste forstand. Det siger sig selv at området, behøver resurser til at imødekomme alle behov. Banken ansætter personale efter behov, til det demokratisk ledede og netværks-sammenhængende organ, ligesom til de øvrige områder. Man indstiller til banken at man ønsker uddannelse eller arbejdsgodkendelse, hvis man vil fordybe sig i sport, maleri, skriveri, musik, dans eller hvad det end kunne være. Alle bør have den mulighed, mindst en gang i mellem, hvad enten det er til seriøse eller fritidsbaserede aktiviteter. En del vil, som nu, kunne have det som hovedbeskæftigelse. Et samfund har således 5 hovedskruer, som skal afstemmes efter hinanden. Alle 5 skruer er individuelt demokratisk styrede, og på den måde burde vi kunne undgå magthavere i fremtiden. Altså: Vand og fødevarer. Bolig adm. Uddannelse/arbejde. Kultur- og fritidsråd og en bank til husholdningsregnskabet. De afstemmer sig efter hinanden. Så enkelt kan det gøres. Fri presse, nyt retsvæsen, sundhedsvæsen og andre ting, vil finde sin plads mellem skruerne, og udgøre andre demokratiske organer. Den personlige frihed kombineret med det kollektive ansvar over for hinanden, Jorden og alt hvad den indeholder, vil bringe vores civilisation frem til nye højder.
Posted on: Sun, 18 Aug 2013 14:39:58 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015