Kære Facebook-ven, Din glæde for og støtte til vores - TopicsExpress



          

Kære Facebook-ven, Din glæde for og støtte til vores restaurant skal fejres med procenter, og derfor har vi fundet på en unik vinoplevelse den 30 oktober kl 18 på vores Biotrattoria, som kan varme dig i regnen med saftige dråber fra de piemontesiske vinkrat – aftenen er særligt komponeret til vores Famiglia-medlemmer, samt alle de gode venner, som vi har fået her på Facebook. Gæsterne er de to seje kvinder Laura og Federica, som kommer fra det rustikke Barolo-vinhus Broccardo i hjertet af Piemonte. Vinen er ’undergrund’ i Danmark, da Laura og Federica mest er lokalt kendt for deres rødvinsdråber, og kvinderne kommer herop med 6 vine ialt, der giver varme og røde kinder på en dansk regnvejrsaften. Vinene, I skal opleve, er: LANGHE FREISA 2012, LANGHE ROSATO 2012, DOLCETTO 2012, BARBERA 2012, NEBBIOLO 2012 OG BAROLO 2009 Det vil fungere sådan, at man kan købe valgfri vin flaskevis fra 250kr stykket, og glasvis fra 70kr. Og det er oplagt at nyde vinene til vores a la carte retter, som du selv vælger fra kortet. Vi komponerer selvfølgelig også en dejlig menu til for 425kr – den vil bestå af 12 superlækre retter i antipasti-størrelse! Hele madmenuen kan du nyde med 5 af druedamernes bedste vine til, for 690kr (normalpris 780kr). Mens i spiser, vil Laura og Federica gå og hygge om jer ved bordene. Book bord hos os allerede nu, enten online, på telefon 33 11 17 21 eller på [email protected]. Book helst ml kl 18 og 19. Du kan få et glimt af Laura og Federicas Broccardo-univers på broccardo.it Vi glæder os til at møde dig i vinkrattet i Borgergade! Hilsner fra druedamerne Laura, Federica og hele Ché Fè.
Posted on: Tue, 22 Oct 2013 14:06:23 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015