Kære alle.. Deler lige denne besked fra Lengasti Children center - TopicsExpress



          

Kære alle.. Deler lige denne besked fra Lengasti Children center og håber på at nogen vil hjælpe med at få skaffet penge til Lemomos operation. Skriv hvis i har nogle spørgsmål.: ”Livet kan være barsk” Forleden dag, kom der en mail fra Tanzania som gjorde et stort indtryk og som bestyrelsen for maasaibarn.dk var nød til at handle hurtigt på. Årsagen er som følger; Den danske konsul Geert Lassen Holm skriver, at han netop har været i Lengasti med en dansk turist som skal opholde sig et par dage på børnehjemmet. Ved samme lejlighed skal han mødes med et par af bestyrelsesmedlemmerne for LLC. Geert sidder ikke i den tanzaniske bestyrelse for LLC men er rådgiver og økonomi ansvarlig for børnehjemmet. Normalt er de 2-3 personer når han ankommer til Lengasti med gæster men den dag var hele bestyrelsen mødt op hvilket undrede ham. Årsagen dertil viste at være sidste punkt på dagsorden under, evt.; For der var bragt en dreng til Lengasti ved navn Lemomo, på 6 år. Lemomo boede langt ude ” in the bush” sammen med hans far og mor. En dag tog faren af sted hjemmefra, om morgenen, som sædvanligt, men er aldrig siden blevet set/fundet. Måske ædt af løver. Moderen dør kort tid derefter af sygdom og Lemomo er overladt fuldstændigt til sig selv. Ingen familie, ingen til at drage omsorg for lille Lemomo. Nu vil skæbnen så, at Lemomo har et alvorligt uheld mens han passer køer, - og beskadiger det ene ben. En forbipasserende kommer en dag forbi den hytte hvor Lemomo befinder sig i og hører barnegråd. Kigger ind i hytter og finder Lemomo i en forfærdelig forfatning. Han går med Lemomo den lange vej, indtil Lengasti. Ved ankomsten bliver Lemomo lagt ind på et værelse et par dage. Hans tilstand forværres og han bliver bragt til Lengasti klinikken, som snarest bringer ham indtil KCMC (hospital), i Moshi. Det er dog for sent. Koldbrand. Højre ben amputeres højt oppe, men Lemomo overlever. Geert så ham i søndags sammen med Naana Kathrine (teologistuderende som opholder sig kortvarigt i Lengasti) og Karin, som er uddannet sygeplejerske. Der er ikke ret meget tilbage af drengens ben, kun en lille benstump. Denne skal snarest opereres bort ellers kan der igen opstå betændelse når stumpen kommer til at stikke igennem den nye hud. Geert har bedt Nick (skolelæreren i Lengasti og bestyrelsesmedlem i LLC) om at finde ud af hvad dette vil koste. Operationen skal fortages på KCMC hospital. Det er ikke en større operation, men skal gøres, ellers vil Lemomo aldrig være i stand til at få et kunstigt ben påsat. Den tanzaniske bestyrelses enige indstilling er, at LCC bør kunne finde plads til Lemono. Lemomo har ikke nogen familiemæssig forhold til nogen i Lengasti. Han er siden hans tilbagekomst fra KCMC blevet flyttet rundt til div. bosteder og til familier som for et par dage er i stand til at føde på ham. Nick har haft ham med i skolen, hvor vi har vore 10 børn - og passet lidt på Lemomo, men i det lange løb, så vil ingen kunne tilbyde at have ham boende. Geert har mødt Lemomo, som ser ud til at være en stærk dreng, men med et alvorligt og "gammelt" ansigt. Han humper nu rundt ved hjælp af en pind. Kære medlemmer og sponsorer ”Livet kan være barsk” En enig dansk bestyrelse har besluttet at Lemono skal bo på børnehjemmet, vel vidende at vi har fået et barn ind på hjemmet som vil koste os en del penge, de næste år. I første omgang har vi brug for jeres hjælp til at Lemono kan blive opereret, hurtigst muligt. Operation kommer til at koste ca. 3500,- kr. ”mange bække små” mon ikke vi kan klare dette i fællesskab, det håber jeg Vi forestiller os donationer til operationen, det væren sig store som små beløb. Beløb kan overføres til foreningens konto på 5479-2939077 mærket ”Lemomo” Vi vil opfordre jer til at sende denne mail videre til personer i mener, kunne være interesseret i at støtte en dreng med en barsk skæbne. Foreningens arbejde kan følges på maasaibarn.dk Med venlig hilsen Maasaibarn.dk
Posted on: Mon, 23 Sep 2013 08:07:03 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015