Kære kolleger i pressen I jeres forargelse over præsident - TopicsExpress



          

Kære kolleger i pressen I jeres forargelse over præsident Obamas "manglende handlekraft" og "svaghed" , glemmer I helt at spørge, hvad symbolske bomber skal gavne civilbefolkningen. Er det ikke MEGET bedre at få fjernet ondets rod, nemlig de kemiske våben, som der arbejdes på nu - frem for at bombe? Bomber vil altid risikere at ramme civilbefolkningen, og de rammer soldaterne, hvoraf mange formentlig er tvunget i krig mod deres egne landsmænd. Hvordan forestiller man sig, at en "symbolsk bombning" skal kunne hjælpe den syriske civilbefolkning? Det er den omvendte verden: Storkapitalen i Dansk Supermarked hjælper Folkekirkens Nødhjælp med at samle penge ind til flygtninge fra Syrien ved kasserne i Føtex og Netto m.m. Syv millioner mennesker er på flugt, heraf en million børn. Mens store dele af den danske presse, både redaktører og journalister, indirekte er "skuffede" over præsident Obamas "manglende handlekraft". Hvilken retorik! Men mange af oprørerne er lige så grusomme som Assad og fortjener ikke vores støtte. Hvorfor kræver pressen ikke en luftbro fra Syrien til EU, så vi kan hjælpe de civile til vores lande, inden eventuelle bomber falder? Så langt rækker næstekærligheden måske ikke? Hvorfor spørger pressen ikke, hvad alternativet til flere bomber, ild fra himlen og ragnarok i virkeligheden er? Hurra for diplomatiet og de kloge mennesker, der arbejder for at få Rusland over på de civiliserede samfunds side. Hurra for de, der ønsker forhandling frem for flere krigshandlinger. Hurra for de, der har lært noget af mere end et hundrede års krige og konflikter i og uden for Europa.
Posted on: Wed, 11 Sep 2013 16:36:57 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015