Læserbrev af Ernst Nielsen: Er der 3, der står sammen, er - TopicsExpress



          

Læserbrev af Ernst Nielsen: Er der 3, der står sammen, er det …… Med gårdagens udtalelser om holdbarheden af det just indgåede valgforbund mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance viser Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V), at han politisk er et løsgående missil og i stand til at fordreje indgåede aftaler, så de passer i hans magtpolitiske kram. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at et eneste andet parti end Venstre - det skulle da lige være Socialistisk Folkeparti - vil pege på Johannes Hecht-Nielsen som borgmester for de kommende 4 år. Så medmindre Venstre får 13 mandater, tror og håber jeg, at Johannes Hecht-Nielsen vil overgå til historiebøgerne som en lille og let forglemmelig parentes i Helsingørs politiske historie. Ernst Nielsen Byrådskandidat for Lokaldemokraterne
Posted on: Thu, 24 Oct 2013 15:10:24 +0000

Recently Viewed Topics




© 2015