Min hjemmedyrk historie: Det startede med at jeg gloede ned i en asfalteret gård i ti år. Der kom ikke nogen, der skete ikke noget og ingen kendte hinanden. Erfaring: Man har kun det liv, man selv planter. Efter ti år satte jeg forsigtigt tre krukker ned på asfalten og sående nogle bønner. Så stoppede folk op på vej ud af gården med deres cykel og undrede sig over, hvad der mon groede der. Sommetider standsede de på samme tid og kom derved til at hilse på hinanden hen over krukkerne. Erfaring: planter introducerer folk til hinanden. Så blev vores leje-bolig til en andelsforening og der var de vilde dyre ideer til gårdmiljø, flere hundrede tusinde kr med dyrkning af kønne, men ikke spiselige ting. Jeg tror endda der var iberegnet gartner-udgifter. Så sagde jeg at jeg gerne ville gøre et markant billigere forsøg med spiselige ting og det fik jeg så lov til. Erfaring: Man kan meget med lidt. Første år var prisen 10.000 kr for mobile højbede, jorden var nærmest det dyreste og kunne sikkert være købt billigere og smartere end 80-liters poser i Silvan. Men nu blev det, som det blev. Det viste sig at der var børn i vores ejendom, som gerne ville deltage, deres forældre gad også godt, selvom det var noget sparsomt hvor meget arbejde der var i, at sætte nogle forspirede ting ned i seks mobile kasser. Erfaring: Det styrker sammenholdet at have et fælles mål. Så udvidede jeg lidt med murerspande. Og der kom tallerkensmækker og krydderurter. Løvstikke, oregano, mynte, citronmelisse og flere andre ting. Vi havde en skøn sommer hvor vi lærte hinanden at kende og opholdt os så meget i gården som muligt. Jeg var sikker på at det hele ville dø når det blev vinter, men vi har et enkelt træ i gården, en kinesisk vandgran - i familie med de store Redwood træer i øvrigt, og da efteråret nærmede sig vinter, stillede jeg murerspandene med visne krydderurter ind under træet. Selvom en vandgran har nåle og ikke blade, taber det alle nålene når det bliver vinter, og det skulle vise sig at de nåle var medvirkende til, at samtlige krydderurter overlevede en kold vinter i spande. Nålene frostsikrede urterne i spandene. Erfaring: Naturen, det billige skidt, har sine egne måder at overleve på. Udgiften i indeværende år har været omkring 2500 kr, primært til jord og nogle enkelte nye planter. Samværet er blevet øget, men det er min bevidsthed omkring, hvordan man planter ting bestemt også. Jeg ved nærmest ikke en disse, men jeg er ikke bange for at prøve mig frem - det kan være en balancegang, for jeg vil helst bare dyrke derudaf og blafre vildt i biodiversiteten, hvor andre folk har øje for æstetik og ikke blot vildnis i spande. Jeg holder meget af folkene i min ejendom og er glad for, at de på rigtig venlig og kærlig vis kan forklare mig om æstetik og ikke bare sable mit vilde hippie-dyrk ned. Jeg er indgroet Klondyke og det falder mig naturligt at dyrke ting som var det en vild skov, men jeg kan godt se, at det altså er både pænt og praktisk, hvis man kan finde vej i urskoven på asfalten. Erfaring: Flere hoveder tænker større og bedre tanker end enlige hoveder. Ret mange folk hævder at med mine grønne fingre bor jeg det forkerte sted og burde befinde mig et sted med have, et mindre landbrug. Jeg tror jeg bor det HELT rette sted, for det er i den enorme begrænsning at jeg finder min inspiration og kamplyst. Efter en hel masse år med angst og depression, on and off kontanthjælp, knæk og oprejsninger i et væk, er jeg blevet tændt på at finde ud af, hvad vi kan på egen hånd, os sære vækster i samfundet, som ikke rigtig passer ind, ikke er syge nok eller raske nok, ikke er velfungerende nok til fast fuldtidsjob og ikke er syge nok til førtidspension. Hvordan kan vi optimere vores levestandard i vores 2-værelses lejligheder, hvordan kan vi berige ikke bare os selv, men vores lokalmiljø med skraldede krydderurter, gulerødder i spande, samvær med os selv i den sandeste form for mindfullnes når vi passer vores afgrøder – også selvom der kun er tale om 4 potter i en vindueskarm – hvor langt kan vi nå? Hvor godt kan vi få det? Hvor sjovt kan vi have det? Hvor meget af det kan vi dele? Hvordan kan vi aflaste moder jord? Vi KAN altså noget og det er faktisk ikke ret svært. Jeg vil finde ud af hvor langt vi kan bære det og hvor langt det kan bære os.
Posted on: Thu, 08 Aug 2013 21:52:47 +0000