Musse hos dyrlægen En uge inden Hr. Bo og jeg drog på ferie til - TopicsExpress



          

Musse hos dyrlægen En uge inden Hr. Bo og jeg drog på ferie til Portugal, havde jeg lige schæferen forbi dyrlægen. Hun kløede og kløede og kløede. Jeg var ved at blive vanvittig og det samme var Musse. Der var sgu synd. Hun gik jo glip af hundelivet, når hun hele tiden sad på hundenumsen og kløede sig. Når vi gik tur, kastede hun sig ind i folks hække og kørte hele vejen ad hækken. Hun rettede ligefrem ind efter dem, når vi kom til en nu hæk. Om natten fik ingen af os vores nattesøvn, da hun flere gange rejste sig og kløede sig som en i helvede. Når min hund klør sig, er det ikke noget der hedder lydløs. Hun banker benet ned i gulvet og vækker mus og mand. Så kommer jeg til at sige "Musse, for helvede". Først ligger hun ørerne lidt og så kigger hun på og siger "hvad, det klør, hvad vil du have jeg skal gøre?" Så ud til Dyrernes Klink med hende og igen fik vi Line. Hun er altså bare fantastisk. Hun er hurtig, selvsikker, glad og så elsker hun dyr. Jeg er nervøs, men så snart jeg ser hende, slapper jeg af. Da hun barberede pelsen af og jeg med selvsyn så det hun havde kløet i, måtte jeg sgu lige smide en undskyldning til schæferen. "Helt ok". "Vi dømmer jo altid efter det vi kan se". "Jaja, Musse". "Husk nu hvem der betaler, lufter og kører" Konsultation gik godt. Hun fik en sprøjte, som Line og jeg legede i hende. Jeg sætter tit mine sokker på muletøjet og leger med hende. Så lærer hun at det ikke er farligt at have noget på muletøjet. Hun fik creme og griseøre med hjem. Og mor her og veninde gav gåtur i hundeskoven i Kirkendrup og på hjemvejen synes vi lige, at det havde været en hård dag for os, så vi skulle da have jordbærkage, speltboller med klid og kaffe. Og griseøret blev spist med velbehag ved siden af os. Jamen, så hyggeligt. I dag er hårene allerede godt på vej ud igen og hun klør sig ikke mere. Hun sover roligt og er stille igen om natten, hvilket er godt, for vi skal alle have vores skønhedssøvn. Det var et hotspot hun havde fået.
Posted on: Wed, 28 Aug 2013 06:05:26 +0000

Trending Topics



s Partnership winds down;

Recently Viewed Topics




© 2015