Nu er der gået over et år siden jeg blev opereret i mit knæ. - TopicsExpress



          

Nu er der gået over et år siden jeg blev opereret i mit knæ. Det har været et år med intens genoptræning og med et håb om en dag at stå med fodboldskoene på igen. Der er mange, som spørger, om jeg snart kommer tilbage på banen. Jeg står desværre overfor endnu, dog betydeligt mindre, operation pga. en skrue, der sidder forkert. Desuden er mit knæ meget ustabilt pga. et lidt løst korsbånd og uden en inderst menisk. Så efter en snak med diverse læger og fysioterapeuter er jeg kommet frem til, at det er bedst for mig for alvor at sige stop til fodbolden. Jeg havde aldrig troet, at jeg så tidligt ikke skulle spille mere, men jeg er blevet nødt til at tænke fremadrettet, og det er en alt for stor risiko at begynde igen ift. skadens omfang. Jeg sluttede min ”fodboldkarriere” efter tre fantastiske år som U18 spiller og med få kampe på 1. Division med de mest fantastiske mennesker omkring mig. Og jeg vil egentlig bare gerne sige et KÆMPE TAK til, at I har været med til at gøre fodbolden til et kapitel i mit liv jeg aldrig nogensinde vil glemme og vil se tilbage på med et kæmpe smil. Nu skal det ikke lyde som en oversentimental afskedstekst, men nu kan jeg for alvor få ”rundet det af”, så jeg kan begynde at acceptere det. Igen, TAK til alle jer skønne fodboldmennesker. Vi ses selvfølgelig på sidelinjen! :-)
Posted on: Tue, 17 Sep 2013 16:16:06 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015