Nu er en lang fridag ved at være slut: der har været mange - TopicsExpress



          

Nu er en lang fridag ved at være slut: der har været mange emner, som på flere punkter er ved at falde på plads, selv om det hele faktisk er uafklaret på mange måder. Boblen omkring Løkkes popularitet er bristet, så lige nu daler karismaen som boligpriserne engang. Vænstre mister foreløbigt momentum, men der skal mere til for at banditterne bliver inddæmmet. Lad os endelig lammetæve Løkke med dyre sko og uanstændige rejsevaner, og så siden tage perlerækken af anti-demokratiske projekter fra en økonomisk magtkultur, der er gået fuldstændig over gevind. Det er leflen for absolut topmål af amoral og uanstændighed. Så er der den umodne leflen og på flere punkter uanstændige religionsdiskurs, der præges af aversioner, uvidenhed og hetz. Det er relativt ubegribeligt at demokratisk ytringsfrihed og religionsfrihed skal spises af med så lidt. Gale profeter, nationalmilitante og fladpandede religionsskeptikere med journalistisk uddannelse er simpelthen for ringe. Det er både for megen tomhed og uforskammethed samlet på et sted. Religioner er hverken sekulariseret nutid eller hellig fortid, men en mulig berigelse af kulturmøde ved at henvise til en slags augmenteret virkelighed med særligt menneskesyn og værdigrundlag. Det er ikke religioners opgave at påtvinge ikke-religiøse et religiøst værdigrundlag. Lige som det omvendt er anti-demokratisk at føre hæsblæsende hadekampagner mod religioner. Man kan ikke udlede religioners brug ud fra religiøse overgreb. Af netop denne grund burde ophævelse af overgreb være et adelsmærke for religioner, uanset om der er tale om hvervemetoder, opdragelse af børn eller udnyttelse af en svagere stillet part. På den anden side set bør religionsskeptikere ikke lukke øjnene for at overgreb sagtens kan ske uden at anvende religiøse begrundelser, og at der i religioner kan ligge en væsentligt magtkritik og socialetisk protest. Netop hvis religioner positivt kan fremhæve augmenteret virkelighed, der står i kontrast til demokratisk falliterklæring overfor økonomisk brutalitet, umenneskeliggørelse, undertrykkelse og slaveri. Altså under forudsætning af at religioner og dens tilhængere gør sig klart hvorfra værdierne stammer og i hvilken nutidig sammenhæng, de bringes til anvendelse. Det religiøse centralbegreb frelse betyder overleveret fra oldnordisk at frihalse - altså at slaver frisættes ved at deres jernbånd om halsen, som lænkede dem fysisk som slaver, bliver fjernet. Men det sker kun hvis der faktisk bliver tale om at misbrug afsløres, kritiseres og erstattes af mere humanitær brug af etiske værdier. Det sker ikke ved at postulere en reetablering af oldtidens eller middelalderens apartheidsamfund, men ved at kritisere udnyttelsen af sociale og økonomiske forskelle. Alt for få mennesker er i øjeblikket alt for hovedrige, mens alt for mange er alt for ludfattige. Derfor ser man tragedier med overfyldte både, hvor desperate fattige afprøver deres lykke, men får i ulykke en Lars Løkke: det siger sig selv at de bliver ikke lukket ind i den ekstrem-liberalistiske himmelvision, men spises af med løndumping, hvis de overhovedet overlever flugten mod deres drømmes Europa. Det er farlige drømme, fordi europæisk politik har mistet enhver fornemmelse for menneskelighed og omsorg: Der er kun politisk visioner om billig udnyttelse af andre og antidemokratisk lovprisning af enhver lykkes smeds ret til at snyde andre, så vandet driver. Den slags kommer der hverken noget godt ud af eller særlig frisættelse, men utidige overgreb og senmoderne former for slaveri. Jeg har - som Martin Luther King - en drøm om at den slags hører op, men det er en meget mindre drøm og mere spagfærdig drøm end den drøm, Martin Luther King proklamerede i sin berømte tale på Capitol Hill. Det er ikke en drøm om at alle bliver frie. Men blot en drøm at blot nogle af de værste selvoptagede idioter og undertrykkere i rimeligt omfang blev fjernet fra deres mulighed for uhindret at kunne udnytte og misbruge andre. Det er ikke en ren politisk drøm, da jeg til stadighed erfarer at politisk magt korrumperer. Så der er tale om en slags himmelvision: et håb om at profeters kritik af magtfordrejning ikke selv forfalder til udnyttelse og misbrug. i næstekærlighed og for menneskers egen skyld... godnat!
Posted on: Fri, 11 Oct 2013 22:31:20 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015