Nybagte forældre skal have mulighed for hurtigt at få besøg af - TopicsExpress



          

Nybagte forældre skal have mulighed for hurtigt at få besøg af en sundhedsplejerske. Det skal nemlig være til at forebygge indlæggelser på sygehuset. Derfor tilbyder Sundhedsplejen i Aarhus Kommune fra oktober et tidligt barselsbesøg på fjerde- eller femtedagen efter fødslen til alle nybagte forældre. Ordningen betyder samtidig, at familien også kan se frem til barselsbesøg om lørdagen, da Sundhedsplejen udvider sin åbningstid med en vagttjeneste, så barselsbesøg kan ske alle ugens dage bortset fra søndag. Kommunen håber, at det tidlige barselsbesøg i hjemmet kan være med til at forebygge genindlæggelser af mor og barn. - Med et tidligt barselsbesøg ønsker vi at styrke et godt og sammen-hængende forløb for familien fra fødsel til barsel. Her kan en genindlæggelse være en uvelkommen oplevelse. Tidlig trivsel betyder derimod en god start på livet og er dermed et godt fundament for barnets videre udvikling, siger Kristian Würtz (S), rådmand for Børn og Unge i en pressemeddelelse. Sundhedsplejersken har ved barselsbesøget særlig fokus på barnets trivsel, amning, symptomer på gulsot og relationen mellem barn og forældre. Hidtil har det første besøg været syv til 10 dage efter fødslen. Den nye ordning skal ses i lyset af en landsdækkende opgørelse over ændringer i barselstilbuddet. I perioden 2007-2012 har været en stigning i genindlæggelser blandt nyfødte på 117 procent. I 2012 var der i alt 1.300 genindlæggelser i Danmark, hvilket svarer til 2,45 procent af alle nyfødte. I Aarhus Kommune er der cirka 4.000 fødsler om året.
Posted on: Fri, 04 Oct 2013 17:53:04 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015